- Project Runeberg -  Lærebog i naturkundskab for by-folkeskolen /
59

(1901) [MARC] Author: Olaf Alfred Hoffstad, Einar Adolf Aas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

59

sig. Det er derfor protoplasmaet, som er det levende stof
i planterne. I cellerne findes desuden vand.

Bladenes bygning. Bladene bestaar af nerverne, det
grønne bladkjød og en overhud, som omgiver bladet baade
paa over- og undersiden.

Undersøger man en enkelt nerve
under mikroskopet, finder man, at
den bestaar af en hel del lange, rør-
formede celler. Endel af disse rør
tjener til at transportere næringsstoffe;
andre har tykke og seige vægge og Fig. 74-
danner ligesom et skelet for bladet. ee

QOverhuden kan flekkes af og
viser sig da som en tynd, gjennemsigtig hinde. I den er
der en mængde smaa, mundformede aabninger; de kaldes
spalteaadninger.

Bladkjødet bestaar af talrige celler med temmelig
store, luftfyldte mellemrum. I de fleste af disse celler findes
en mængde grønne korn indleiret i cellernes protoplasma.
De kaldes for b/adgrøntkorn.

Stængelens bygning.
Hos de urteagtige planter
er stængelen bygget paa noget
lignende maade som bladene.
Vderst er der rundt om et lag
overhudsceller med spalteaab-
ninger. Indenfor disse kom-
mer et tyndt lag celler, som
indeholder bladgrøntkorn, og
EE som gjør, at stængelen hos
stamme. a. Overhud. b. Bark. c, d. Bas, isse planter faar grøn farve.
e Sevielag. f, g. Ved. h. Marv, m, m. Indenfor disse igjen gaar ner-

«Marvstraaler.»

verne eller kardbundterne, som
de her kaldes; de fortsætter sig op i bladene. Væggene i
de tykke rør, som giver bladene sin fasthed, er her i stæn-
gelen endda tykkere og fastere (hvorfor?). De seigeste af
dem kaldes daststrenge. Flere planters baststrenge er nyttige
for menneskene (lin, hamp).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:05:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nakundskab/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free