Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
vaaren til sent paa sommeren. De nye celler, som frem-
kommer, blir dels til bast, dels til ved. — De celler, som
dannes om vaaren og forsommeren, er meget større end de,
som dannes senere paa sommeren. Paa et tversnit af stam-
men vil derfor de smaa, tætliggende «høstceller» merke sig
som tydelige, mørkere ringe; disse ringe kaldes aarringe. Paa
aarringene kan man se, hvor mange aar træet har levet.
Ernæringen. I den første tid af sit liv lever blomster-
planterne af den næring, som findes i det frø, hvoraf de
spirer frem. Denne næring, som for det meste bestaar af
stivelse og eggehvidestoffer, indeholdes enten i frøbladene,
som da er meget tykke og næringsrige (f. eks. hos erten),
eller i frøhviden, som opfylder resten af frøet, naar frøbla-
dene er smaa.
Senere, naar frøets næring er forbrugt, maa planten hente
sin næring fra luften og jorden. Af luften optages en gasart,
som heder &ulsyre. Denne trænger ind gjennem bladenes
spalteaabninger og optages i de celler, som indeholder blad-
grøntkorn. Under sollysets medvirken formaar bladgrøntkor-
nene at omdanne kulsyren til stivelse. Denne optagelse og
omdannelse af kuisyren kaldes &kulsyreassimilation og kan
kun foretages, saalænge dagslyset vedvarer, og kun af de
grønne plantedele.
Fra jorden optager planterne vand og saadanne stoffe,
som er opløselige i vand. Disse sidste er forskjellige mine-
ralske stoffe, som med et fælles navn kaldes askebestanddele,
fordi de blir tilbage, naar planten brændes eller forraadner.
De optages gjennem de fine rodhaar.
Naar en plante dør og raadner, kommer askebestand-
delene atter tilbage til jorden. Derfor kan den samme
slags plante vokse paa det samme sted aar efter aar, uden
at jorden blir fattigere paa næringsstof. Men anderledes er
det, naar planterne ikke faar raadne paa det sted, hvor de
voksede, saaledes som tilfældet er med de dyrkede nærings-
og foderplanter. Naar ageren skjæres eller engen slaaes, og
halmen eller høet føres bort, saa berøver man samtidig
jorden de askebestanddele, som disse planter har opsuget i
sig. Gjentages dette flere aar i træk, saa blir der tilslut
lidet eller intet igjen af de nævnte stoffer. Særlig slemt
er det, om det er samme plante, som dyrkes flere aar efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
