Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forskjellig, ligefra rød til
gulbrun og sort (brand-
ræv, korsræv, sølvræv,
sortræv). Den har en
lodret pupil, et merke
paa, at den ser godt i
mørke. Dens jagttid er
især om natten. I vore
skoge gjør den stor
skade paa madnyttigt
vildt, som hare og fugl;
den spiser dog ogsaa
lemæn, rotter og mus
Fig. 86. Almindelig ræv. og gjør saaledes ikke
liden nytte.
Hundeslegten har et aflangt hoved, høie ben og stumpe
klør. De fleste er udholdende i led.
Røskatten (fig. 87), som har en smal, ormformet krop,
er almindelig over hele landet. Dog er den talrigst paa
øerne langs vestkysten, hvor den lever af sjøfugle og deres
Fig. 87. Røskat i sommerdragt.
Længde 55 cm, + 10 cm,
unger og eg. Den gjør ogsaa nytte ved at tage rotter og
mus. — Skogmaaren ligner røskatten i bygning, men den
er noget større. Den holder sig helst i skogene, hvor den
gjør megen skade paa fuglevildtet.
Nærmest i slegt med de to sidstnævnte dyr er jærven
(fig. 88). Som alle dyr af maarslegten er den blodtørstig;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
