Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dvale. I landdistrik-
terne omkring Kristi-
aniafjorden er dette
dyr nu almindeligt.
Muldvarpen fin-
des ikke i Norge, men
i det sydlige Sverige.
Den har en pølsefor-
met krop, sterke grave-
poter og holder sig
stadig under jorden,
hvor den lever af in-
sektlarver (fig. 105).
Spidsmusen, pigsvinet
og muldvarpen kaldes
Fig. 105. Muldvarpens underjordiske bolig
seet fra siden.
insektædere.
De har poter, og deres jæksler er i almindelig hed spids-
takkede.
9.
Den langørede flaggermus er et lidet pattedyr,
som kan flyve. I kroppen ligner den en mus. Den flyver
ved hjælp af en flagrehud, som er udspændt mellem de
lange forlemmer og kroppen. Paa flagrehuden findes over-
ordentlig fine følehaar.
Flaggermusenes (fig. 106) knokler er hule og fyldt
med luft; hos de øvrige pattedyr er knoklerne marvfyldt.
Øinene er smaa, og synet er svagt, men hørselen er udmerket.
Ved denne og sin fine hudfølelse opdager de insekter, som
flaggermusene i vort land lever af. De er mest ude i skum-
ringen, kveld og morgen. Om vinteren hænger de i
dvale, det vil sige: Efter at have foldet sammen flagre-
huden som en paraply, hænger de sig op efter bagføddernes
tær, sovner saa ind og tager ingen føde til sig. Om vaaren
vaagner de op igjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
