Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
om sommeren ved vande og indsjøer, helst paa grunde steder,
hvor den kan naa bunden uden at dykke. Dens flugt er rask
og udholdende; gangen er derimod vaggende. Dens føde er
vandvekster, insekter, fiskerogn og smaafisk.
Graagaasen har faaet sit navn af farven. Fra den
nedstammer vore tamgjæs. Den kommer til vore kyster 1
slutningen af april og trækker straks til sine rugesteder i det
nordlige af landet.
Svanerne (fig. 125) har en statelig holdning. De kan ikke
dukke og holder sig stadig paa grundt vand. Sangsvanen fin-
des hos os i Finmarken. Dens sang, som mest høres om høsten
og vaaren, bestaar kun af to toner, men er meget melodisk.
— Tamsvanen holdes som prydfugl.
Maakerne eller maaserne (fig. 126) har en høi seilende
flugt. De ligger høit og smukt paa vandet. Man kan træffe
dem hundreder af mile tilhavs.
Fig. 126. Sildemaake.
Længde 50—53 cm.
Erfuglen eller edderfuglen (fig. 127), hvis han er hvid
paa overkroppen, sort under bugen og grøn paa siderne af
hovedet, findes langs hele kysten; i størst mængde i Nord-
land. Den er fredet hele aaret.
Alkernes fødder sidder meget langt bag. De har derfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
