Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
Naar yngelen er et halvt aar gammel, vandrer den op igjennem
elvene til indsjøer og vande, hvor den da opholder sig. Vin-
teren tilbringer den i dvale, nedgravet i dyndet. Aalen har
en ormlignende krop. Dens gjellespalter er yderlig smaa.
Der kan holde sig vand i gjellehulen i lang tid. Derfor er
den ogsaa saa seiglivet. Dens kjød er velsmagende. Dette
er ikke tilfældet med havaalens.
Makrellen (fig. 142) er en rovgjerrig og glubsk fisk,
som bevæger sig med stor hastighed lige under vandskorpen.
Her i Norge fanges den langs Skagerakkysten. I slutningen
Fig. 142. Makrel.
Længde 30—60 cm,
af oktober forsvinder den herfra og lever om vinteren paa
dybt vand langt til havs. — Ueren eller rødfisken tilhører
de nordlige have og fanges paa Norges Vestkyst, især i det
trondhjemske og i Nordland. — Aborren har rødagtige
bryst- og bugfinner og grønlig halefinne. Den lever i ind-
sjøer og elve og tildels ved kysten, hvor vandet ikke er for
salt. Hos os findes den ikke paa strækningen Kristianssand—
Tromsø, derimod i det sydøstlige og i Finmarken.
De her nævnte fiske, som alle tjener os til føde, kaldes
med et fælles navn benfiske. De har nemlig et benet
skelet. Gjellerne er dækkede af et gjellelaag. Munden er
en tverspalte å enden af hovedet, og kroppen er dækket af
skjæl. Halefinnen er vegelmæssig og mere eller mindre
kleftet. Deres øvrige finner kan lægges ned og foldes
sammen.
Haierne findes zsær i de varme have; enkelte arter
ogsaa ved vor kyst. De har stive finner, som ikke kan fol-
des sammen. Munden er en tverspalte paa undersiden af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
