Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
som sidder indvendig, en foran og en længere bag, kan skal-
lene lukkes. Lige indenfor disse sidder £appen, som bestaar
af 2 tynde blade. Indenfor kappe-
bladene er de bladformige gjeller,
og indenfor dem den egentlige
krop. Fra denne udgaar fcden,
som er blaaskjællenes bevægel-
sesredskab. Ved grunden af fo-
den udsondres en vædske, som
størkner i vand og blir til fine
traade. Med dem hefter blaa-
skjællet sig fast. — Blaaskjællet
bruges til agn.
Østersen har et hvælvet
og et fladt skal. Det hvælvede er
fastvokset til gjenstande paa hav-
bunden. Tidligere fandtes østers
i stor mængde i de norske fjorde; nu er den sjeldnere hos os.
Naar den er 8 aar gammel, ansees den for fuldvoksen og
spises da som en godbit.
Fig. 167. Blaaskjæl.
%/3 af naturlig størrelse,
Blækspruter, snegle og muslinger kaldes bleddyr, fordi
deres krop er særdeles blød; de har hverken ydre eller indre
skelet.
Orme.
Ledorme.
Metemarken (fig. 168) har en langstrakt, cylindrisk
krop, som er delt i mange led eller «ringe». Den ene ende
Fig. 16%. Metemark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
