Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Samtidens fyrster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
over byen; hvad Machiavelli i Fyrsten sier om Brutus
og Brutus’s sønner, at de burde dræpes, saa er det
i al sin underfundighet aktuelt nok.
Savonarola var nu igrunden herre i byen. Og 2.
december 1 494 gik Palazzo Vecchio’s klokke og kaldte
folket sammen for at skaffe Firenze en ny forfatning.
Den gamle republik blev indført paa en bredere, mer
folkelig basis, og efter hans forslag i detaljen;
saaledes gjorde han utslaget, da man stredes om
indførelse av Consiglio Maggiore („Det større raad"),
hvorved „folket" efter veneziansk mønster skulde
slippe til og fik ret til at vælge embedsmænd, votere
over love og kaare „De otti’s raad", et slags senat,
som traadte sammen med Signoria-raadet hver uke
og traf avgjørelser i mere ømfindtlige saker, som
utenrikspolitik, alliancer, krig, gesandtskaper o. 1. Og
„folket", det var 3200 velstaaende borgere
(„citta-dini beneficiati"), hvorav en tredjepart fungerte ad
gangen. Men alt initiativ laa hos Signoria, som kunde
nedsætte en komité av sakkyndige („Pratica"), eller
ogsaa gaa direkte til „De otti". Fordelen ved disse
ændringer av den gamle republik har man anset for
tvilsom; de gav bl. a folke-lidenskaperne mere
raaderum. Men just disse ændringer var Savonarola far
for; han har selv skrevet en politisk brochure om
statsforfatningen i Firenze. Resultatet var et kristelig,
ikke hedensk folkestyre, noget paa samme maate
som Wiclif, Huss, Zwingli, Luther drømte det. Hans
hensigt var at skrue hele livet tilbake til
kristendommens urtid, — var at skape et munke-demokrati
22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
