Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Samtidens fyrster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Italien i ufred, og tilsidst hele Europa. Det er
nemlig vistnok rigtig, naar det er sagt at han i grunden
ved sin hensynsløse alliance-politik blev aarsak til en
hel række historiske begivenheter, som gjennem
slagene ved Agnadello 1508—mellem paven,
Maxi-milian, Frankrike paa den ene side og Venezia paa
den anden, som ogsaa led nederlag —, ved Ravenna
1512 — denne gang paven og Venezia mot Frankrike
og Tyskland, og med nederlag for de pavelige -—
og ved Pavia 1525 — hvor de keiserlige seiret under
Karl V og selve Frankrikes konge Frans I blev
fanget — førte som sidste led længe efter pavens død
til en av seklets største og forfærdeligste hændelser,
blodbadet i Rom 1527. Eller som det heter paa
italiensk: „sacco" — dette haarreisende fagord, som
betegner en bys overleverelse til retløshet og
utslettelse, med alle utskeielser, voldtægt, mord, rov
fra troppernes side; „la curée", som kondottieren
slængte i sine forsultne soldater, hvis haarde
haand-verk bare kjendte et og andet slikt lyspunkt, der de
mættet sig, noget som en liten ekstraforpleinmg.
Giulio hadet den kyniske, idéløse republik paa
lagunerne; den trængte paa nordfra (i Romagna)
under forvirringen og optraadte til en begyndelse som
mægler mellem Frankrike og Tyskland. Fik paven
ikke knækket Venezia, vilde han ende bare som
kapellan for Rialto-broens kræmmere, som
Machiavelli uttrykker det i en av sine indberetninger. Og
derfor faar han istand alliancen i Cambray 1508, i
virkeligheten rettet imot selve Venezia s tilværelse,
men officielt mot tyrkerne. — Men dette pavens
57
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
