Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kancellisten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lighet ligger: at balansere mellem Frankrike og
paven. Og Toscanas geografiske beliggenhet øker
alvoret; gjennem dets dalfører gaar jo alle veier
mellem nord og syd paa halvøen.
Et levende billede paa mellemstillingens
vanskelighet gir den situation som indtraadte 1510-1 1, da Giulio
II som sagt pludselig slaar om og begynder krig mot
Frankrike og Tyskland og i forbund med Venezia,
sin forrige fiende. Nøitral fik Firenze ikke lov at
være; begge parter krævet at det skulde ta stilling
til konflikten, og det straks. Machiavelli blev i hui
og hast av Soderini sendt til Frankrike, hvor han
raadet Ludvig XII til snarest at slutte fred med
Venezia og paven. Dette fremførte han som sit
erend ifølge instruksen; det var jo ganske unyttig og
blev selvfølgelig ikke tat mindste hensyn til. Men
desforuten bearbeidet han kongen og hans
omgivelser for at gjøre dem Firenze s vanskelige stilling
begripelig: Hvis det nemlig nu — fremholdt han
—-sluttet sig aapenlyst til Frankrike, vilde paven og de
omliggende smaastater øieblikkelig angripe Toscana,
— og Kirkestaten grænset jo nu op til Toscana i
hele dets længde ; men følgen av det igjen vilde bli
at Frankrike, istedenfor at faa hjælp av Firenze,
tvert-imot blev nødt til at sende hjælp. Og ved det
fattigmands-ræsonnement lykkedes det Machiavelli
delvis at overbevise dem i sin retning. — Men saa fik
Ludvig XII, den „allerkristeligste majestæt", den idé
at ville sammenkalde et stort kirkekoncil for der at
anklage paven ; og det koncil bad han om at faa holde
i Pisa, som da var kommet i Firenze s besiddelse: saa-
107
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
