Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Machiavelli's psyke og hans politiske livsvisdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
meget priste gamle tid. Altsaa ikke den
pessimisme, som lærer at menneskeheten utvikler sig til
det værre.
Men pessimisme kan man jo godt kalde det; den
glose kan man ogsaa bruke om hans kosmiske syn :
at alle og alt er bestemt til at forsvinde og utslettes,
endog som navn. Men glosen forutsætter vel ellers
beklagelse over verdensstyret, ja klynk. Machiavelli
er i ethvert fald en for stor og sterk natur til at han
nogensinde henfaldt til denslags: han ser paa det
rolig som en læge.
Allerede i det som ovenfor er anført har man
skimtet filosofiske selvmotsigelser i hans system. Vi
kan antyde flere : Naar f. eks. alt skal forsvinde,
eksisterer der altsaa i virkeligheten ingen evige love, og
da kan selvfølgelig heller ikke den sats gjælde, at
menneskene altid er de samme. — Der er ogsaa hin
selvmotsigelse, som han tildels maaske har trukket med ind
fra middelalderens teologi, nemlig der hvor han lærer
at menneskene i sit forhold til staten er i bund og
grund onde, og der derfor maa love til, som skal
tvinge dem til at være gode: Her sier jo vi ialfald
at love nytter ikke, om man ikke gaar ut fra at der
er en kjerne godt i menneske-naturen, — foruten at
lovene maa være gjenspeil av folkets almene
rets-bevissthet. — Vi kan nævne mere av samme art
teoretiske svakheter: Man tømrer op, ræsonnerer
han, et hus for folket, nemlig en ståt, og alle
midler er brukbare til bygningens opførelse. Men
saa? naar man indbyder folket at flytte ind? den
moralsk giftige atmosfære, som folket indaandet, da
191
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
