Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Machiavelli's psyke og hans politiske livsvisdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tyskere, at der ikke findes nogen som ikke
foretrækker selve djævelen for dem." I en anden
forbindelse har jeg fremhævet angsten som tidens sott:
det var netop i aarene omkring dette Vettori’s brev,
at denne sott for de enkelte sinds vedkommende
legemliggjorde sig i angst for det overnaturlige, som er
tyskekeiseren, manden av det eventyrlige held, og for
hans herjende lanseknegt-horder; for disse sind er de
maren over folket, selve folkeangsten. Og mot denne
bakgrund reiser sig og renser sig Machiavelli s
nationale syn, helt og frit. Just i det aar er der fra ham
et kort brev til Fr. Guicciardini, som da hadde faat
overledelsen av pave Clemens VII’s tropper; i det
gjennemgaar han i raske træk den politiske situation
i Italien og pavens holdning ; saa klemmer han
pludselig ned, og paa latin: „Ryk op med rot disse fæle
vilddyr, som ikke har anden likhet med et menneske
end ansigt og stemme!" („Extirpate has immanes
beluas quae hominis praeter faciem et vocem nihil
habent"). Det er hans nye syn, hans sidste ord om
denne sak.
Der kan efter dette selvsagt ikke være tvil om
hvad slags fremmedinvasion hans nationalfølelse
nærmest reiser sig imot. Nu er der heller ingen
selvmotsigelse længer med hensyn til det maal, hans
politiske system sætter sig.
211
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
