Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i italiensken. — Ogsaa denne utredning har
sammenhæng med hans politiske syn og gjemmer
aktuelle paralleler, nemlig der han taler om fremmedords
invasion. Skriftet roses forøvrig for sine træffende
bemerkninger og klare indsigt i sprog, hvor han
tildels er tre sekler forut for sin tid; først 1808
gjentar Fr. Schlegel i sin sammenlignende filologi hans
idé, hvad der egentlig konstituerer et sprog, nemlig
verbet og akcenten.
Saa er det novellen om erkedjævelen Belfagor —
Novella di Belfagor arcidiaüolo — en gratiøs kaprice
over egteskapets farer, med et vittig point. Den gaar
utover kvinden, og er forsaavidt helt i tidens
novelle-smak. Der har ogsaa været dem som i denne
flængende satire over egtekvinderne har villet læse ut
Machiavelli s eget forhold til Marietta — denslags
hører jo engang til de fornøielige indblik, som times
én, i det borgerlige publikums og dets kritikeres
kunstskjøn; som bekjendt maatte ogsaa Shakespeare s
kone holde for i anledning av kvindeskildringerne i
hans tragedier. Imidlertid er denne novelle
uheldigvis notorisk gjort paa grundlag av et urgammelt
sagnmotiv, som har aner helt bort i Indien
(Cuka-saptati).
Av smaating paa vers nævner jeg Guldæslet (Asino
d’oro), paabegyndt ca. 1517 og ikke fuldført — tørre,
filosoferende vers, som satiriserer over samtidens
florentinere. Der er et digt om slumpetræffet i livet
(Capitolo dell’ Occasione), i grunden bare oversættelse
fra latin (Ausonius), et om lykken (Capitolo di
Fortuna), et om de styrendes utak i verden (Capitolo
307
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
