Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Geniet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ett, som vi saa, maal og middel, programmet og
karakteren.
Ja, selve hans kulturhistoriske stilling i tiden er
bestemt av det samme, av denne hans hete. Det
karakteristiske ved ham her er at han av samme
grund, nemlig fordi han ikke størknet i gold skabion, i
sin tænkning staar delvis mellem det man kald er
middelalder og antik, han har litt av begge
elementer; han lar sig ikke indlemme, ikke bestemt indstille.
Til gjengjæld rager hans vældige skikkelse fri op
gjennem middelalderens taake og frem gjennem seklerne.
Det er atter geniet.
I grunden staar han i motsætning til sin samtid,
til renæssansen, som lærte individualiteternes
ubetingede ret, og hvis væsen er at enkeltmenneskene
er sluppet løs av alle baand og føler denne frihet
og nyder den uten stængsel. Han vil fasthet midt i
kunstens opløste sekel. Men paa samme tid hadde
hans eget sind dog del i tiden, skalv av den
selvsamme fryd over frihet — allerede hans valg av
privat omgangskreds godtgjør det; i ham selv bodde
motsætningen mellem pligt og lyst, mellem
stats-dannende idé og kunstnergemyt. Og gjennem hele hans
liv var der sikkerlig hos ham en klar følelse av
denne spænding, hvori han stod — spændingen
mellem den ene og de mange, mellem kunst og
sam-funds-instinkt. Dog blev han staaende, skjønt ene,
med sin samlende statsidé i en slik tid — eller med
en tørst efter den. Kanske netop dette er den største
motsætning av dem alle, det dypeste i hans tragedie.
— I ethvert fald stod han ifølge historisk mission
356
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
