Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Geniet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ogsaa før denne tid møtte man stadig i aviserne
artikler, hvor hans navn stilledes sammen med deres
største moderne politikere, f. eks. med republikaneren og
fritænkeren Mazzini, som i 1 870 slog av paa sine krav
og gik med baade paa konge og pave, naar han blot
fik reddet Italiens nationalitet; det træk var ikke
skidden opportunisme, men straalende realpolitik. Han
er italieneren den dag idag en lærer i livets realitet;
saasandt man eier fnug av sans for politisk
tradition, kommer hans problemer uvægerlig i
rorgrunden ved al politisk tænkning. Det maa gaa saa,
naar en mand har lyttet sig frem til sit folks sjæl,
tro, haab, som han.
Og satserne vil vedbli at dukke op. Saalænge der
er folkeslag som vandrer paa veien til helvede,
saalænge der gives undertrykkede nationaliteter, kan
Machiavelli s navn ikke dø.
Nietzsche priser hans politik. Men Machiavelli har
litet med Nietzsche at gjøre. Nietzsche s hjerne var
betændt. Det var ikke Machiavelli s. Han var
herlig frisk og sund. Nietzsche s satser er literatur. Det
var ikke Machiavelli s: De var redningsplanker
skjøvet ut av en varm og skjælvende haand til hjælp
for druknende ved et bestemt tilfælde av havsnød.
Man har jo i den standende krig set hvad Nietzsche s
satser var, — at de ikke var det, men til bruk ved
voldspolitik og i erobrings-øiemed.
Presterne indfandt sig mest præcis ved hans
eftermæle og tok hans verker under behandling; skjønt
de jo selv gjennem Loyola knæsatte det farlige ved
hans lære, fik de ham paa index bare en tredve aar
361
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
