Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haarfagcrs Saga. 59
»
Svar, og satte hende i Rette: hvor hun dog vilde hen med saa
dcmt et Svar, aldenstnnd Harald var san fornem en Konge, at
han, i det mindste, dog alle Dage var hendes Ligemcmd; men
ihvor ilde end Jomfruens Tale smagte dem, saae de dog ingen
Udvei til at fore hende bort imod sin Villie, og maatte da lave
fig til Hjemreisen. Der nn Gyde saae, at de var reisefcrrdige,
og man fulgte dem ud, sagde hun til dem: nu maae I hilse Kong
Harald fra mig, at kun paa det Villaar vil jeg sige ham Ja,
nt hnn gior mig til stn Dronning, vel nt mcerke, nnnr hnn forst
for min Skyld hnr nndertvunget hele Norge og rander derover
saa frit og frank som Kong Erik i Sverrig og Kong Gorm i
Danmark; thi forst da, mener jeg, fortjener han Stolkonge-
Nnvnet. Dn nu Sendebudene kom hjem til Kong Hnrnld og
hnvde fortalt ham Jomfruens. Svar, som det lod, lagde de til,
nt hun vnr en ncrsviis, tosset Tos, snn det vnr slet ikke for meget,
om Kongen skikkede saaledes anden Gang Bud, at hun blev nodt
til at folge med, og gjorde hende saa hvad Tort han vilde. Nei,
sagde Kongen, det var Synd at straffe hende for det, thi der er
jo siet intet Ondt i alt hvnd hun har gjort og sagt; tvertimod stal
den lille Pige have san mange Tak for sit gode Svar, thi hun
minder mig pnn en Ting, som jeg nu mnn undres over ikke for
er faldet mig ind. Men, blev han ved, nu gior jeg ogsaa det
hoitidelige Lofte, og krcever den Gud til Vidue, som mig haver
stabt og Alting haver at rande, nt aldrig stal jeg bruge Sar
eller Kam til mit Håar, forend hele Norges Land med Skat og
med Skyld og med Ovrighed vorder mig underdanig, og vil det ille
tylles, vil jeg ilke leve. Hertug Guttorm takkede ham hjertelig for
stig mnndhnftig Tale, men soiede til, at Konge-Ord er Konge-Lov!
Tredie Kapitel.
Om Drkedalens Erobring.
Nn vnr det kun Frcendernes Sorg nt fane en dygtig Hcer
pnn Benene snn snart som mueligt, og med den drog de afsted,
fra Oplcmdet af, igiennem Dalene, immer i Nord og op over
Dovre-Fjeld. Saasnart de kom til, hvor der var Folk paa hin
Side Fjeldet, flog de ihjel og stak i Brand for Fode, og da det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
