Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 Norges Konge-Kronike.
men stiftede slet ikke Farve, og laae der ligesaa rod og hvid,
som hun gik her i Verden. Kongen sad derfor endnu bestandig
og hcengte over hende, og ventede paa, huu stulde staae Oinene
op, og saaledes gik hele tre Aar om : han sorgede over, at Acm
den var gaaet nf hende, og nlle hans Undersacttter sorgede over,
at han var gaaet fra Forstanden. Nu tcenkte man da, som scmdt
er, at der stal kloge Folk til at hjelpe Tosser, og skikkede Vnd
efter Kloge-Thorleif, som ogsaa kom og gjorde sit Mester-Stytke,
thi han vidste, at stal man komme nogen Vei med gale Folk,
maa man snakke dem efter Munden, og tog derfor Tingen saa
ledes, at han sagde: det er scert, hvor Nogen kan undres over,
at Kongen kan sidde og fornoie sig over saa deilig og hoiadelig
en Kvinde, og holder hendes sidste Ord i Wre, saa hun faaer
Lov at ligge klcedt i Gylden -Stykke og hvile lsig pnn Edder-
Duun; men derimod er det sikkerlig bande din og hendes LEre
for ncer, nt hun stnl ligge snn forsircektelig lcenge eensdcm, saa
det var nok det Rimeligste, at man puslede lidt under hende og
lod hende stifte engang. Det fik man nu ogsaa Lov til, meu
hvad sieer! snnsnnrt hun kom ud nf Sengen, blev der snndnn en
Lugt og Stank af Liget, at Ingen lunde ncere sig, og man var
da ille feen med at anrette Baalet, men imidlertid revnede hun
dog midtad, og det mylrede ud af hende med alstens vederstygge
lig! Utoi, baade Orme og Maddiker og Fiirbeen og Slruptudser
i Mcengde. Saa blev hun da brcrndt, og man lan stge, at Kon
gen lastede sin Daarlighed paa Ilden og fandt saa i Asken igien
sin Forstand, thi nu lod han Grillerne fare, tog fat hvor han
stap og stod for Styret igien; atter havde hans Hofmcend Gavn
og Glcede af ham, som han af dem, og hver Mand i Riget af
deres. Forening.
Da nu Kongen saaledes var lommen efter Bedrageriet, blev
han de Born, han havde avlet med Snefrid, saa gram, at han
jog dem bort og vilde ille see dem mere for sine Oine; men saa
reiste Gudrod Glctt hjem til sin Fosterfader: Thjodolf Skjald fra
Hvine, som var en gammel god Ven af Harald, og bad ham
ledsage sig til Kongen, som opholdt sig dengang paa Oplcmdet.
Det gjorde Thjodolf ogsaa, og de tom til Kongens Gaard en
Aftenstund, da det alt var silde, gik hen og satte sig ved Dorren,
og lod sig ikke mcerke med hvem de var. Kongen, som holdt et
lille Gicestebnd, gik imidlertid op og ned ad Gulvet, flottede heu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
