Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Håkon Adelsteens Saga. 117
For hoirostet Kvinde stal Krigshcere flye.
Det nu jeg i Sandhed befindcr;
Thi styrtede nu ikke stjoldtakte Vy
For Rosten af stridbare Kvinder!
Dn nu Prindserne saae deres Folk falde rundtomlring sig
som Fluer, da sogte de Stranden, men de der var kommet forst,
havde halet Skibene ud og sat somme af dem paa Grund, saa
der var nu ikke andet for dem der kom efter, end at springe
lukt i Soen. Det gjorde de da ogsaa, og paa Gamle ncer,
som blev studt i Flugten, naaede alle Eriks Sonner Skibene,
men det var kun med et tungt Hjerte de seilede tilbage til Dan
mark, hvor de nu atter en Stund opstog deres Bopcel.
Nu lod Koug Hnkon tnge nlle dem nf Prindsernes Skibe,
som stod pnn Grund, og trcelle op pnn Valpladsen tilligemed
flere Slibe, saamange som der behovedes til at rumme alle dem,
der paa Kongens Side var faldne. Alle disse, med Eigil Uld
vcims som Hovding i Epidsen, blev da ladede i Slidene og
tildcetlede med Hoie af Jord og Steen. Ved Eigils Hoi blev
desuden store Bauta^Stene opscttte.
Tiende Kapitel.
Om Slaget ved Fidie.
Der nu Kong Halon Adelsteen havde, siden hans Broder
Erik rommede af Landet, i fer og tyve Aar vceret Nordmcends
Konge, da kom der Nyt til Norge. Halon var just paa Hor
deland, paa Stolen eller Stordoen, og sad en Dag med sine
Hofmcend og mange Bonde-Gicester over Davre-Bordet paa Fidie,
sin Herregaard; men som de nu sad allerbedst, lom En ind i
Stuen, gil hen til Eivind Findson eller Sljalde-Spilder og bad
ham endelig gaae med sig ud og det paa Timen, da der var
ingen Tid at spilde. Sagen var den, at Vagten som stod paa
Udtil havde seet en stor Hob Slibe lomme sonderfra seilende og
ncerme sig Oen, og Foll hnvde stanet og talt med hincmden om,
at man burde dog fortcelle Kougen, at efter al Rimelighed var
der Ugler i Mosen, men de vidste ille ret hvad de stulde, thi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
