Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Graafelds Saga. 133
vilde gierne tale med ham, og da saa Eivind kom, foer Kongen
paa ham og vilde have ham demt som sin Avindsmand. Da
nu Kongen iblcmdt andet sagde: jo det klceder dig net at verre
mig saa utro, du som selv er traadt i min Tjeneste! da opleftede
Eivind Resten og kvad:
Huldstab loved jeg engang
Herren, som mig hued.
Fulgte ham med Svcerd og Sang
Trolig, som jeg dued;
Nu jeg stal, som Duen gran,
Butte for den anden.
Skulde jeg den tredie faae.
Revnede vist Panden!
Gamle Folk har Gammelt kicert.
Jeg om Håkon sjunger.
Aldrig jeg gad lidt og lcert
Sang med tyende Tunger!
Tcenk da, Konge! Håkons Skjald
Ved hans Gravhoi kvceder,
Fylder kun dit Skjalde-Tal
I de gamle Klceder!
Kong Harald nedte imidlertid Eivind til at lade ham vcere
Dommer i sin egen Sag, og nu tildemte Kongen sig en prcrgtig
stor Guldring, som Eivind hnvde, og som kaldtes Molde eller
Mulde, fordi den fordum var funden i Jorden. Da der nu flet
itle lunde blive bedre Kieb, fil han den ogsaa; men Eivind kvad :
Altsaa er det nu aabenbart,
Bladet vendte sig med en Fart,
Modes stulde Paarsrende to,
Staal og Guid, udi lette-Vo,
For at jeg Slange-Leiets Ven
Skulde, til Bod for min Ulykke,
VrjZge det Arvegods igien,
FWe-Fjeldets det favre Smykke!
Derpaa reiste va Eivind hjem og merknede nok -aldrig siden
Kong Haralds Dsrre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
