Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
Olav Tryggesons Saga.
Femte Kapitel.
Om Klcrkons Banesaar.
En Dag, da Olav Tryggesen git over Torvet, stk han Oie
paa Klerkon, forn havde drcebt hans Fosterfader Thorolf, og
kunde tiende ham midt i den Vrimmel af Mennesker, der var,
og strav leb han hen og huggede Klerkon lige i Hovedet med
en lille Ore han havde, san han styrtede ned og var steended.
Derpaa leb Olav hjem og fortalte hvad han havde gjort, hvor
paa Sigurd var ikke seen nt fane hnm ind i Fruer-Vuret til
Dronning Allogin, hvem hnn bad dog endelig frelse Drengen.
Dronningen betragtede Olnv og sagde, det var rigtignok for
smul en Dreng at sinne ihjel, men, sngde hun, lnld dn pnn min
Livvngt, nt den kommer hid i fuld Rustning!
Sagen var, nt i Holmgaard blev der holdt meget strcengt
over den almindelige Sikkerhet», snn hvem der drcebte Nogen
uden Lov og Dom, vnr sin Ded vis, og nu foer dn ogsna Mceng
den op, efter Landslov og gammel Skit, for at drcebe Drengen,
hvor de fandt ham. Nu Horte man da, at han var inde hos
Dionningen, og at Vaglen stod i Vaaben der udenfor, og da det
kom for Kongen, vilde han dog ikle, at der stulde blive Slags
maal af, men gil ud med sine Foll og mceglede Forlig, ved at
demme Olav til Mcmdebod, som Dronningen betalte for ham, og
hun beholdt ham saa hos sig. Der var ogsaa den Lov i Garde
rige, at der mncttte ingen Kongeson vcere i Landet, uden med
Kongens Minde; men da Sigurd nu saae, at Dronningen
holdt meget af Olav, fortalte han hende, hvad Slcegt han var
af, og hvad Aarsagen var, hvorfor han var lommet der, da han
ille i Hjemstavnen var sikler paa sit Liv, og alt dette bad han
hun vilde forestille Kongen. Det gjorde hun da ogsaa og bad
ham dog endelig forbarme sig over en Kongeson, der havde fristet
saa haard en Slcrbne, som han da, for hendes Forbens Skyld,
ogsaa gjorde, tog Olav heitidelig i sin Bestcrrmelse og holdt ham
fra den Dag i alle Maader som en Kongeson efter hans Stand.
Olav var ni Aar, da han kom til Garderige, og blev nu
der hos Kong Valdemar lige saalcenge, i hvilken Tid han vorte
godt og blev en Karl baade i Vert og Krcefter, i Deilighed og
alstens Hofvcrrk, hvis Mage blcmdt Nordmcrnd mnn aldrig har
vidst af at sige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
