Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olav Tryggessns Saga. 197
dobe med hele sit Folge, og Sigurd maatte desuden svcerge Olav
Huldstab og Mandstab og give ham sin Son: Hund eller Hvalp,
hvad det var han hedd, til Gidsel.
Nu satte da Olav Kaasen oster over ad Norge til og lagde
ind til Oen Moster, hvor han forst betraadte Norges Jord, og
lod i et Telt synge Messe for sig, paa det selvsamme Sted, hvor
nu Kirken staaer.
Thore Klakke, som var fulgt med Olav til Norge, raadte
ham nu, at han for Guds Skyld aldrig maatte sige noget Men
neske, hvem han var, saa hans Rygte ikke stulde komme ham i
Forkiobet, thi stal det lykkes, sagde han, dn mnae du fare afsted
over Hals og Hoved og see, du kan komme bag paa Jarlen,
nacir han mindst venter det. Det Raad fulgte Olav ogsaa, fei
lede bande Nat og Dag, nuar han havde Vind, og gjorde Ingen
viis paa, hvem han var eller hvor han vilde hen. Saaledes gik
det, immer i Nord, lige op til Agdences, og der -fik han at hore,
at Jarlen laae inde i Trondhjems-Fjorden, men tillige at han
var usaattes med Venderne, og det var et Toroen-Slag i Thores
Ore og en Streg i hans Regning, som han mindst havde ventet;
thi strår ester lomsvikinge-Elaget, da han tog fra Norge, var
alle Mand fcerdig at bcere Håkon Jarl paa Hcenderne, for den
herlige Seiervinding, hvormed han havde frelst Landet fra Fien
dens Haand. Nu derimod, da Piben havde fnnet en anden
Lyd, traf det sig meget uheldigt at fore saadan en Hovding til
Lands, som Olav var.
Tredivte Kapitel.
Om Håkon Jarls Gndeligt.
Med Fiendstabet imellem Jarlen og Bonderne hcengte det
saaledes sammen, at da Håkon var til Gicest paa Melhuus
i Guldalen, og hans Skibe laae ude ved Viggen, da stiklede
han nogle af sine Trcelle hen til Orm Lyrgja , en fornem
Bonde, der boede paa Byncesset, for at hente hans Kone Gud
run, som var en Datter af Vergthor paa Lunde og kaldtes
for sin Deiligheds Skyld: Gudrun Lunde- Sol. Trcellene kom
rigtig nok frem med deres Mrinde, men saa bad Orm dem
at sidde ned og fane Nadre forst, og inden de fik afcedt, var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
