Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206 Norges Konge-Krsnite.
stor Mcengde Bonder i fuld Rustning og holdt en Raads-For
samling, hvori de udncevnede tre af de meest veltalende Mcend
til at fore Ordet paa Thinge og, nåar Kongen kom med Troen,
da scette ham Stolen for Doren og sige, at om ogsaa Kongen
vilde Ulov byde, saa vilde de dog ilkun Loven lyde.
Da nu Tiden kom, og de var alle sankede, stod Kong Olav
op og aabnede Thiuget med eu Tale, hvori han strår bad Von
derne antage Christendommen, og det i de allermildeste Udtryk og
med de mest velsignede Ord, men saa til Slutning, da Talen
blev om dem, der ikle vilde hore ham, men scette sig imod hans
Bon og Befaling, saa gil det rigtignol i en anden Tone og
hedd, at de stulde have haus fulde Vrede, og saascindt han lunde
naae dem, stulde det intet mindre end gaae dem vel og ustraffet af.
Saasnart nu Kongen havde endt sin Tale, stod den Bonde
op, som var udvalgt til at vcere Formand, og hvis Veltalenhed
der ikke fcmdtes Magen til i hele Fylket, men ligesom hau vilde
til at lukke Munden op og svare Kong Olav, fik han det saa
ledes med Hoste og Angbrystighed, at han ille lunde fore et
eneste Ord frem, og maatte derfor scette sig ned.
Ja, mumlede den anden Vonde, Thiuget stal dog ille gaae
i Stan, fordi een Muud ganer i Vaglaas, og reiste sig for at
tåge Svaret; men saasnart han begyndte, kom han saaledes til
at stamme, at der blev ille et heelt Ord i alt hvad han sagde,
og da de nu desaarsag stak i at lee paa alle Kanter, saa satte
han sig ogsaa ned.
Endelig kom da den Tredie, men der stulde heller Ingen
fortcelle, hvad han sagde, thi han var bleven saa hces og rusten,
at Ingen kunde hore, hvad det var han stod og hvcrsede, og saa
satte han sig ogsaa ned.
Nu var der ingen Fleer af Vonderne, som havde belavet sig
paa at tale imod Kongen, og nåar man taber Munden, vil
Ncesen gierne synke lidt, saa nu blev der iugen Opstand af, men
Alle lod Kongen raade, og han veeg ikke fra Thinget, forend
alle de Tilstcedevcerende havde ladet sig dobe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
