- Project Runeberg -  Norges Konge-Krønike /
223

(1865) [MARC] Author: Snorri Sturluson With: N. F. S. Grundtvig
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Olav Tryggesons Saga. 223
der var det allerforunderligste, udenom Fjorden havde man med
en strygende Vind den ssionneste Leilighed nordpaa, man vilde
onste sig. Nu besluttede Kongen sig da til, forst at seile op til
Omd, som han ogsaa gjorde, og fil alt Folket der til at lade sig
dobe, men da han saa kom nordenfra tilbage og vilde ind i Scilte-
Fjorden, saa var det endda lige ncer: styvende Storm og rivende
Strom, stik imod, var alt hvad han fandt; men da han nu
atter havde ligget nogle Dage og biet omsonst paa bedre Veir,
saa kaldte han paa stn Visiop og spurgte, om hau dog ikke kunde
finde paa et godt Rand! Jeg stal see ad, sagde Bistoppen, og
Gud vil dog kanstee nok give os Magt til at overvinde disse
Fandens Kunster!
Nu gik da Sigurd hen og tog sine Alter-Klceder paa, stil
lede sig i Forstavnen paa Tranen, lod teende Vorlys og gjorde
Rogelse, reiste den Korsfcestedes Villede i Stavnen og messede
Evangeliet tilligemed endeel andre Bonner, og befalede derpaa at
giore klart Dcek og roe ind ad Fjorden. Kong Olav raabte nu
til Follet paa de andre Skibe, at de stulle lcrgge i Lime og roe
i hans Kiolvcmd, og det var foruuderligt vok, at ligesacisnart
Aarerne kom i Vnndet, lob Tranen ind i Fjorden: de der roede
mcerlcde ille til Vind, og Kiolvandet blev staaende kruset ligesom
i Havblik, men ud til begge Sider gik der, for deres Oine at
see, saa hoie Volgcr, at’ de skjulte Fjeldene. Man blev nu ved
at roe med Tranen hele Dagen og den folgcnde Nat, hele Flaaden
roede, Skib for Skib, bag efter i den lune Snevring, og saa
ledes kom man lidt for Dag til Gudoerne, thi det var Navnet
paa alle Oerne derinde, ligesom og Cuudet mellem dem og Fast
landet kaldes Gudo-Sund; men de Oer, Nod beboede, hedd egenlig
Gilling og Hcering. Saasnart man fik Oie paa Rods Drage,
som laae og skvalpede udenfor hans Gnard, lavede man sig til
og skyndte sig op til Gaarden, hvor Kongen strax sogte hen til
Rods Sengekammer, lod brcelle Doren op og tral ind med sine
Folk, som da forst tog og bandt Nod og siden de Andre der
laae, hvem der ikke imidlertid blev staaet ihjel. Herfra gik Kon
gens Folk hen til Herberget, hvor Rods Tjenerstab laae, og der
gik det Hulter til Bulter, Nogle mistede Livet, Nogle blev bundne,
og Andre slåp med et Livfuld Hug.
Kongen lod nu Nod bringe for sig, formnnede ham til at
lade sig dobe, og lagde til, at saa stulde han fane Lov til at be

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:45:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nkongekron/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free