Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olav Trvggcsons Saga. 257
Det var at komme bort;
Sin Skcebne at betvinge
Slet Ingen nemmet har:
Det rimcligt mon klinge,
Men gior ei Sagen klar.
Fra Osten Sagn er baaret.
Som synes ganske fandt.
Om Kongen, som blev saaret
Og mellem Svcerd forsvandt;
Fra Syd kom Sandt sor Ore
Mig om hans Gicmme-Sted,
Paa Kcerling-Sncck at hore,
Det kan ei godt jeg med!
Fire og Halvfjerdsindstyvende Kapitel.
Om Norges Deling og om Grik Jarl.
Ligesom Erik Hakonson Jarl tilstrev sig Seieren, saa tog
han og til sin Deel, foruden meget andet Bytte, Ormen hin
Lange, og stod paa den ved Roret, da han stiltes fra de andre
Hovdinger. Saa siger Haldor:
Olav foer paa Ormen Lange
Under gyldne Hoved-Bind
Did, hvor hcerste Snekker mange
Modtes brat til Vaaben-Thing;
Ormen skulde Erik arve,
Tog paa Thinge Noret glad.
Egg og Odd han maatte farve
Forst dog i et Virtingsbad!
Dengang nu de tre forucevnte Hovdinger stiftede og deelte
Norges Land imellem sig, da fil Koug Oluf Svensker af Tronde
lagen fire Fylker eller Fogderier med begge Morerne og Roms
dal, forudeu det hau fik paa Oster-Kanten: Rcm-Niget nemlig,
mellem Svine-Sund og Gote-Elven; men alle disse Landstader
overlod han, med al den snmme Nettighcd, som Jarler eller
Snorre Sturlsson. I, 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
