Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hcllig-Olavs Saga. 275
Erik Jarl siiottede nemlig slet ilke om at nappes med Er
ling, for den Sags Skyld, at baade havde Erling mange og
mcegtige Frcender i Baghacmden, og derhos var han selv en
vennesalig og mcegtig Mcmd, der immer fad med en Huustrop,
ingen Konge stulde stnmmet sig ved til sin Livvngt. Vel havde
han det hverken saa feedt eller saa nemt med Fadeburs-Lehn som
i Kong Olavs Dage, men dog holdt han i alle Maader Stor
heden og Stadsen vcdlige, og for at det ille stulde gaae til Åg
rers, gik han scedvcmlig til Orlogs om Sommeren og sankede
Forraad.
Erling havde ogsaa mange Fortrin, thi han var den siion
neste Mand, Nogen vilde fceste Oie paa, derhos stor og stcerk,
vciabendygtig som Fan, og kun Olav Tryggeson vnr hans Mester
i alskens Hofvcerk. Derfor er det som et Mundheld i Norge,
at Herse bedst ganer Erling ncest, og Sighvctt siger:
Havde somme Herser fleer
Feider at opregne.
Ingen kunde sig dog meer
Manddoms-Kraft tilegne;
Fremmerst gicrne gik saa prud
Erling alle Dage,
Let han drog til Kampen ud.
Tung han kom tilbage!
Halvfemflndstyve fribaarne Mcend, det var det allermindste
Selstab, han havde, Aar ud og Aar ind, baade Vinter og Sommer,
og det var altid Slik ved hans Bord, at kun til Davre var der
Macide med Drillevarerue, man fik, til Nadren derimod kunde de
drikke saa meget de lystede. Naar larlerne var i Nabolaget, holdt
Erling gierne to hundrede Drabcmtere og derover, og Saamange
forte ogsaa det store Orlogssiib paa to og tredive Rum, som
hnn havde og brugte baade paa Vikings-Tog og i Ledings-Fcerd.
Tredive Trcelle og det af de Bedste havde Erling immer
ved sm Gaard, og dem behandlede hnn paa en egen Maade,
thi strår nåar han fik dem, sagde han, hvad deres Frihed stulde
koste, hver Dag fik de deres visse Arbeide, og, nåar det var be
stilt, havde de Tusmorket og Aftenen til at arbeide i for stg
selv, om de ellers havde Lyst, ligesom Erling da ogsaa gav hver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
