Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290 Norges Konge-Krenike.
han noget ncer trehundrede Folgesvende. Desaarsag maatte han
immer vcere paa Farten og lunde ille blive meer end een Nctt
over paa noget Sted; selv da han naaede Dovre, tovede han
derfor ilke, men fortsatte Reisen over Fjeldet i ert Trcek lige til
Opdctten. Her hvilede han sig een Nat strax neden for Dovre,
og drog saa igiennem Opdals-Skov ind i Meldalen, hvor han
lod Vonderne indvnrsle og holdt Thing med dem. Pna Thinget
holdt Kongen selv en Tale , hvori han bad Vonderne hylde sig,
og lovede sna derimot» at giore dem Ret og Sliel ligesom Olav
Tryggeson. Eftersom nu Vonderne ille havde Magt til at lceppes
med Kongen, tog de tilstdst imod hcms Tilbud og svor ham
Hnldstnb, men alt i Forveien havde de dog ladet gaae Vnd
saavel til Skogn som til Oltedal med al den Besteed de vidste
om Kong Olav og hans Neise.
Paa Skogn havde Einer Tambesselver Huus og Gaard,
og saasnnrt han fik Nys om Kong Olnvs Ankomst, satte han
ttrar Bnd- Stikken i Omlob til alle fire Verdens-Hjorner med
den Besteed, at Herre og Trcel stulde mode i fuld Rustning og
vcerge Landet mod Olav. Der nu Budstikken kom omkring baade
i Orkedalen og i Guldnlen, da samledes der en heel Krigshcer,
saa at Kong Olav, som drog meget stille og fredelig igiennem
Orkedalen, fandt, da han tom til Grotte, en Forsamling for sig
af ikke mindre end syvhundrede Bonder. Han tcenkte, de vilde
angribe ham, hvorfor han strår stillede sine Folk i Orden, og da
Vonderne saae det, begyndte de ogsaa at fvlke, men for dem gik
det meget tvcert det Hele, thi de havde glemt i Forveien at af
giore, hvem der stulde gaae i Svidsen og fore an. Saasnart
nu Kongeu mcerkede, at Vonderne var i Vilderede, lod han Thore
Gudbrcmdson gaae heu til dem og sige, at det var ille Kong
Olavs Mening at slaaes med dem, han bad lun at tolv af de
giceveste Mcend i Flokken vilde komme hen og tale med ham.
Det fandt Vonderne sig i, og dn Tylvten sna var kommet over
Ansen hen hvor Kong Olavs Fylking stod, tog han strår Ordet
og sagde: Tak stal I have Godtfolk, for at I her har givet
mig Leilighet» til at lomme jer i Tale, thi jeg vilde netop gierne
hnve jer fortalt, hvad mit Wrinde var herop til Trondelagen.
For nu at begynde med noget, sna har I jo nol spurgt, at jeg
og Hakou Jarl modtes engang i Sommer, og den Enmmenkomst
lob saaledes af, at han overlod mig alle sine Besiddelser i Tron
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
