Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366 Norges Konge-Krenite.
derpaa til Lagmcmden i Vester-Gothlcmd : Edmund af Skarc^
og bad ham vcere deres Bud til Kongen; thi han var nu, efter
Jarlens Bortreise, den mcegtigste Mand i Landet, var desuden
af en fornem og talrig Slcegt, havde mange Midler, besnd baade
Vid og Veltalenhet», og var en huul Broder, i hvem man ikte
let flog Buud! Hau sagde ogsaa sttaz Ja, tog tredive Maud
med sig og lagde Veien om ad Oster-Gothlcmd, hvor han blev
meget vel cmtaget, overlagde Sagen med de llogeste Mcend og
fcmdt dem Alle enige om, at det var baade Synd og Skam, som
Kongen handlede med Vest-Gotherne.
Herpaci drog Edmund videre og fortsatte Reisen til Upsal,
hvor han ankom en Dag i Slumriugeu, var sig om Natteleie
og gik nceste Formiddag op til Kongen, som sad i Rette paa
Raadstuen. Edmuud gik strår hen og hilste paa Kongen, hvor
paa Kongen saae op ad ham, hilste igien og spurgte saa: hvad
siger nu den gothiste Historie for godt?
Den gothiste Historie, svarede Edmund, hun er lun mager,
dog horer man imellemstunder lidt Nyt, som for Erempel, hvor
dan det gik vor Mester» Skytte, Otte Storsnude fra Vermeland,
i Vinter, da han var paa lagt i Vild-Skoven. Han brugte sig
saa vel paa Skier med sin Bue til Fjelds deroppe, at han fik
Slceden propfuld af Graavcerk, men saa da han tog hjem, fik
han Syn i Skoven paa et Egern, tråk los, stiod feil, blev arrig,
stap Slceden og rendte efter Egernet. Det sogte Tytuiugeu, han
stiod og det sprang, saa stiod han for hoit og saa for lavt, thi
snart var det ved Roden og snart i Toppen, og ligesom det var
i et Trer, saa vips var det ovre i et andet; men immer holdt
Otte dog Oie med det samme Egern og blev saa forhippet paa
den Fangst, at han bestilte ille andet den hele Dag, end lob
efter Egernet, som han ikke desmindre fik lige meget af. Der
nu Mortet faldt paa, grov han stg ned i Sneen som scedvcmlig
og laae der til om Morgenen, men saa havde det fyget om
Natten, og da Otte stulde til at see om sin Slcrde, saa, borte
var den og borte blev den, og han kom hjem med en lang Ncese.
Nu tiender Herren mine Historier.
Ja, sagde Kongen, har I ille andet at fortcelle, saa er
jeres Historie rigtignot mager.
Jo, det er scmdt, sagde Edmund, nylig er der dog steet
noget, som vel kan kaldes en historisk Begivenhet», thi det var,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
