Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372 Norges Konge-Krenite.
med begge Hcender, for at faae Kronen flyttet fra Slcegten, og
for bliver det heller aldrig godt.
Nu blev da Prinds Jakob, som kunde dengang vcere en ti,
tolv Aar, ledt frem paa Thinge af Freyvid og Arnvid, og ud
raabt til Konge, ved hvilken Leilighed Svensterne dobte ham om
og kaldte ham Onund, som han siden hedd alle sine Dage.
Kong Onund fcrstede nu Hofsinder, beholdt hos sig hvilke
Hovdinger han vilde og saameget Mandstab, som han agtede
fornodent, gav alle de Ovrige Hjemlov , og traadte saa i Un
derhandlinger med sin Fader, hvorpaa Enden blev, at de modtes
og forligtes paa det Villaar, at Oluf stulde blive ved at vcere
Konge sin Livstid, men holde Freden med Norge og Ingen
laste for Opstcmden. Onund stulde imidlertid ogsaa bcere Kon
genavn og have af Riget, hvad han og Faderen kunde enes om,
men vcere pligtig til at stille sig i Spidsen for Vonderne, dersom
Kong Oluf igien vilde friste deres Taalmodighed.
Ni og fyrretivende Kapitel.
Om Konge-Modet ved Konghell og om Terningkastet.
Nu gik der Bud op til Norge, om Kong Olav ikke nok
vilde vcere saa god at modes med den svenste Konge ved Kong
hell, for at der kunde glores fast Fred og Forbund, og Kong
Olav, der nu som nltid havde Freden kicerest, forsomte ei at
mode til bestemte Tid. Den svenste Konge indfcmdt sig ogsaa.
og alting gik meget fredeligt af, som mellem gode Svogre, thi
nu, sideu Koug Oluf Svensker var blevet spceget, lnnde man
godt lomme ham i Tale.
Ved denne Leilighed stal vcere steet en artig Ting, thi der
stal have vceret en Boigd paa Hisingen , som snart var regnet
til Norge og snart til Gotland, og den fil nu Kongerne gierne
i Sinde nt staae hoiest Oine om. Den svenste Konge flog forst,
sil Serer alle, og meente, at nu behovede Kong Olav ille ai
giore sig Uleilighed, men Olav tog alligevel Terningerne, rystede
dem i Haanden og sagde: jo, begge Sererne er der dog endnu,
og vil Gud, lan de jo sagtens lomme i Veiret. Derpaa flog
han Serer alle. Atter flog uu Oluf Svensker Sexer alle, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
