Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390 Norges Konge-Kronike.
Denne Sag gik imidlertid ikke videre, thi nu lagde fcrlleds
Venner sig derimellem og mceglede Forlig. Kongen forestilte de,
at der var ingen Mand i hele Norge, han kunde have saadcmt
Rygstydd af, som af Erling, nåar de blev Grundvenner, og Er
ling raadte de at fire for Kongen, paa Grund af, at nåar han
havde Kongens Venstab, var det ham en smal Sag at faae
hvem han ellers havde noget med at stifte til at give Kiob.
Enden blev da ogsaa, at Kongen lod Sagen mod Erling falde,
og indrsmmede ham alle hans gamle Forlehninger, hvorimod Er
lings Son Skjalg stulde komme og tåge Tjeneste i Kongens
Gaard. Derpaa drog Erling hjem og begyndte hvor han stav,
det samme gjorde Aslak, og det hedd sig nu, de var forligte.
Otte og halvtreosinostynende Kapitel.
Om Asbjorn Sels-Bane.
Erling Skjalgson havde en Soster ved Navn Sigrid, som
var gift med Sigurd Thoreson, Broder til Thore Hund paa
Bjcerko, og havde med ham en Son: Asbjorn, der tegnede meget
godt i sin Opvcrrt.
Sigurd boede paa Omd paa Trondences og var baade en
rig og meget cmseet Mand, thi vel var han ikke kongelig Em
bedsmcmd, og kunde forsaavidt ikke maale sig med sin Broder
Thore, som var Herse; men hjemme i hans Huus gik det alle
Dage lige saa stort og stadseligt til, som paa Bjcerko. I He
denstabets Tid havde Sigurd blcmdt andet havt for Stik at
holde hver Vinter tre Offer-Gilder, nemlig et om Efteraaret, et
om Midvinter og et om Foraaret, og stiondt han. da han blev
Christen, holdt op at blote, gjorde han dog ingen Forandring i
Henseende til Gicestebudene , men havde et stort Host-Gilde, om
Vinteren et lulebud, som var crgte, og om Paasten atter et Gilde,
hvor der heller ilke manglede Gicester.
Saaledes blev Sigurd ved, til han fit sin Helsot og dode;
Asbjorn, som da kunde vcere en Snees Aar, var eneste Arving
og holdt i alle Maader Stadsen vedlige, saa han gjorde sine tre
Gicestebud hver Vinter, ligesom Fader for ham. Det vårede
imidlertid ikke lcenge efter Sigurds Dod, forend den magre Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
