Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398 Norges Kongc-Krenike.
heller ikke kom til at fattes, thi stiondt nlting maatte gaae i en
Ruf, hnvde han dog noget ncer femtenhundrede Mand, da han
gik ombord. Med alle disse Folk landede han om Sondagen
paa Karmen, lom op til Gaarden, ret som Evangeliet var lcest
for Alteret, og gik strår hen til Kirken, tog Asbjorn og brcellede
Jernet af ham. Det gik nu ikke af uden Gny og Vaabenbrag,
hvorover alle de, som stod udenfor, styrtede ind i Kirken, og alle
de, som var i Kirken, stak Ncesen ud, undtagen Kongen, han
vendte sig ikke engang.
Erling skillede nu sine Folk op i to Rader, en paa hver
Side af Gyden, som gik fra Kirken til Vacmingshuset, og der,
ved Forstuedoren, tog Erliug selv og hans Sonner Plads. Saa
snart Tjenesten var forbi, gik Kongen ud af Kirken, og da hans
Drabanter saae, at han selv vovede sig ind i Snevringen, fulgte
de ogsaa med, En efter En, og kom til Stuedoren, hvor Erling
ncermede sig Kongen, bukkede og bod god Dag. Hjelp Gud!
sagde Kongen. Jeg har hort, blev nu Erling ved, at min Frcende
Asbjorn er kommen i en stem Fortrced, og det var ilde, at ham
stulde hcendes noget, som Kongen tog fortrydelig op; men des
aarsag kommer jeg nu her at byde Vod til Sone, paa de Vil
laar, Kongen selv vil bestemme, kun at Asbjorn beholder Liv
og Lemmer og Fred i stt Fcedernelcmd!
Saa ! sagde Kongen, man stulde dog suart troe, det var din
Mening, at Asbjorns Sag laae i din Haand; ja, scmdt at sige,
veed jeg ilke, hvor du gider ladt, som du kom for at bede om
godt Veir, da du dog aabenbar har stillet en heel Krigshcer paa
Venene, for at kunne scette mig Kniven paa Struben.
Kongen maa raade, svarede Erling, men raade saa, at vi
stilles Venner ad!
Ja, hor nu, Erling, sagde Kongen, Eet af To : enten kom
mer du saa mcmdstcerk blot for at kyse mig, og da tager du
mcertelig feil, eller ogsaa du har noget andet i Sinde, og da
stygter ilke jeg.
Ha, sagde Erling, Du tor slet ikke ved at minde mig om,
at hidindtil, nåar vi saaes, var du immer den mcmdstcerkeste; og
for Resten stal jeg slet ingen Noverlule giore af mit Hjerte: jeg
onster, at vi maae stilles Venner ad, men hvis ikke, turde vel
dette blive sidste Gang vi sees.
Erling var, da han sagde det, saa rod i Hovedet som en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
