Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hellig.Olavs Saga. 425
>
ledes, saa vi var Uvenner, da maatte jeg endnu vcere meget
dummere end jeg er, dersom jeg heller vilde prove det Vove
stykke, nt tåge hnm nf Dage her, saa at stge, for Kongens Ncese,
end hjemme paa Fcero.
Saa ncegter jeg da herved Gierningen, saavel paa Mcmd
stabets, som paa egne Vegne; jeg vil frie mig med Lovens Eed,
om I det tilsteder, men cmseer I Jernbyrd for bedre Vidnes
byrd, da vil jeg ogsaa underkaste mig den i Kongens egen
Ncervcerelse!
Da Sigurd havde endt stn Tale, var der Mange, som bad,
at han maatte faae Lov at fralcegge stg Sigtelsen, da de fandt,
han havde forsvaret stg saa godt, at han var vist uskyldig.
Ja, sagde Kongen, den Karl er ingen Kasteliep, og er denne
Sag ham loiet paa, da er han filtert en ypperlig Mand, men i
andet Fald er han det frcrlkeste Skarn, der kan gaae paa to
Veen, og det stulde jeg snarest troe. Imidlertid viser han vel
snart, hvad Moders Son han er, og, for gode Mcrnds Ord,
stal det vcere ham tilladt at fceste Jernbyrd. Sigurd gav nu stu
Forstilling fra sig, at han nceste Dag vilde mode paa Lygren,
hvor Bistoppen stulde vie leruet, og hermed endtes Forhoret:
Kongen drog tilbage til Lygren og Sigurd med sine Folk ned
til Skibet.
Om Aftenen, i Tusmorket, kaldte Sigurd Mcmdstnbet sam
men og sagde: vi stal ikke andet sige, Folk, end nt vi er kommet
i en stodt Ulykke, snn skammelig, som vi er beloiede, og det er
godt at see, hvad Ende det vil tnge med os, dersom den Konge
faner Lov at raade; thi saadcm en underforet Rcev, han kan
sagtcns hitte paa at fore os i Vilderede med Jernbyrden, og i
saadcm en Fcelde maa Pokker lobe. Seer I vel, nu lufter hun
lidt fra Fjeldeue ud efter Sundet; vil I, som jeg, saa hidser vi
Seil og lader staae til ud i rum So; og vil Thrand have sin
Uld solgt, faaer han seile med hende selv, thi kan jeg slippe vel
herfra, stal jeg vist aldrig scette min Fod i Norge meer.
Det fandt Mcmdssabet var et herligt Raad, satte strår Seil
til, tom om Natten ud af Suudet og siyudte sig at komme hjem
til Fcero, hvor Thrand vel gnavede over Vende-Reisen, men fil
kun et studst Svar og beholdt dog Knegtene hos stg.
Dengang man uu i Norge saae, at Sigurd havde skruppel
sig bort om Natten, da fik man ikke de bedste Tanker om ham,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
