Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hellig-Olavs Saga. 517
Hundred og et og tynende Kapitel.
Om Kongens sidste Drom og Tale med Finn Arneson.
Hceren stod nu i Slagorden; men da man intet saae til
Vonderne, satte baade Kongen og Folket sig ned i al Magelighed.
Kongen hceldede stg hen over Fiun Arneson, lagde sit Hoved i
hans Sliet» og faldt i Sovn; men da saa noget efter Vonde-
Herren kom cmstigende med styvende Fane, og sna tcttrig, at det
mylrede, da kaldte Finn paa Kongen og fik hcmr ogsaa vangen;
men det forste Ord han sagde, var: hvorfor valte du mig, Finn,
og forstyrrede mig i min Drom! Fordi, sagde Finn, du kan al
drig have havt saa rar en Drom , at det jo nu var mere nod
veudigt, du vciaguede og gjorde Anstalt til at tåge imod Fienden,
som gaacr os paa Livet. Hvad dremte imidlertid Kongen, siden
du agter det for saa stor en Stade, at du blev vcekket fer Tiden?
Jeg dremte, svarede Kongen, at jeg saae en hoi Stige, som jeg gik
opad og kom saa hoit, at jeg saae Himlen nnben, ja, til Himleu
nnnede Stigen, og jeg stod netop paa det overste Trin, da du
vcellede mig! Hum, sagde Finn, da kan jeg siet ikke see, hvor
den Herlighet) sidder, som du sinder i den Drom; thi det maatte
jo vcere et Varsel for dit Endeligt, nåar det stulde vcere cmdet
end et Blceudvcerk, der har gieglet for dig i Sovue!
Hundred og to og tyvende Kapitel.
Om Arnljot Gellinas Daab.
Efterctt Kong Olav havde gjort Holdt paa Stiklestad, kom
der en Mand til ham, meget storre end andre Folk, thi hnn var
saa hoi, at den storste Karl, som var ellers i Hceren, kunde
hardtad staae under hans Arm. Dertilmed var han en over
maade deilig Mand af Ansigt, fagert var hans Håar og prcegtig
hans Rustning: paa Hovedet tneisede en pyntelig Hjelm, i Beltet
saae man et stadseligt Svcerd, rodt var hans Skjold, og i Hcende
holdt han et mcegtigt Spyd, som gloede af Guld, og hvis Skaft
var saa fort, at det var alt det, en Karl lunde spcende derom.
Denne Mand gik nu for Kongen at staae, bed god Dag og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
