Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Magnus den Godes Saga. 557
Han stg enster under Muld,
Jordet er hans Glade:
Dvrckiebt er vist det Guld,
Man maa tabt bcgrcede;
Og da jeg har mistet nu
Meer end kicelcu Kvinde,
For min Drot, trots Kcempe-Hu,
Stride Taarcr rinde!
Under Hjemreisen til Norge var Sighvat kommet ombord
paa et Kiobmcmdsstib, som sondcrpaa lob ind i Hilde-Sund, og
da hau der saae en stor Flok Navne komme styvende, kvad han:
Hid, jeg seer, end seger Navnen,
Mindes end de Dage godt.
Da for Hilde over Stavnen
Straaled Norges bolde Drot,
Men omsonst hver Kampens Fugl
Flyver ham med Slrig i Mede,
Han som tit dem rakte Snul,
Hviler bleg nu blandt de Dode!
Dengang nu Sighvat kom uordop til Kjobsteden, vilde Koug
Svevd beholdt ham som eu gammel Kyudiug ad hans Fader
Knud den Store, men Sighvat svarede, at han vilde forst hjem
og see til Huus og Born, thi han var bosiddende i Trondelagen.
Imidlertid var det en Dag, at Sighvctt gil op ad Gaden og
saae Koug Sveuds Hirdmceud, hvor de legede. Da kvad hau:
Harmcfuldt ved Hofmccnds Leg
Hjertet hardtet» brister,
Og alt som et Liig saa bleg
Vrat jeg mig bortlistcr:
Thi jeg tcenker paa den Tid,
Da med os fuldofte
Olav, hcedcrlrandsct, blid
Legede paa Tofte.
Sighvat drog nu hjem til stn Gaard, og da han Horte sig lastet
af Mange, fordi han ille var med Olav paa Stiklestad, kvad han:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
