Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haardraades Saga. 661
Rcmgrid, som blev gift med Vjorn Vyrdesvend, efterlod med
ham to Dottre, Elrid og Ingeborg, og denne Elrid var tre Gange
gift: forst med Thore Skindpelts, hvem hun fodte to Sonner,
Kinniad og Thorgrim Klove, derncest med Kong Magnus Harald
sen, der ved hende blev Fader til Christine, som sik Reider Sende
bud, og endelig med Lagmcmden i Gotland, ved hvem hun blev
Moder til Harald. Elrids Soster, Ingeborg, var Moder til
Thorsten Skalmold, og de var Halvsostre til Kloge-Fredriks Datter
Astrid, thi hende fodte Rcmgrid i sit andet LEgtestab.
Inger Guttormsdatter blev gift med Guttorm Ostmcmson fra
Icemtelcmd.
Guttorm paa Rein havde med sin anden Kone, Bergljot, en
Son, som heed Asulf, og Asulfs Datter, Thorbjerg, var ferst
gift med Erik Griffel, ved hvem hun blev Moder til nok en
Asulf, og siden med Reider Kongefrcende.
Guttorm paa Rein giftede sig,. tredie Gang, med Sigrid, en
Datter ad Thorkild og Hallcttle, og altsaa en Dcttterdcttter ad
Svend Vrynjulfsou, Svertes Broder i Sogn, og ad Knud hin
Riges Soster, Inger. Med samme Sigrid havde Guttorm en
Sen, som heed Baard, som var forst gift med Povel Bjergs
Datter, Ulfhild, men siden med Sidsel, Kong Sigurd Haraldsons
Datter, og med hende var det han avlede Kong Inge, Hertug
Skule, Guttorm og Sigrid.
Fire og fyrretivende Kapitel.
Kong Haralds Grav og Gftermwle.
Saa blev da Kong Haralds Liig, Aaret efter hans Fald i
England, brcigt til Norge og op til Nidaros, hvor det jordedes i
Fruekirke, som han selv havde ladet bygge.
Hvad nu Kong Haralds Eftermcele cmgaaer, da gav Alle
med een Mund ham det Lov, at han var en Mester i Klegt og
aldrig raadvild i nogen Begivenhet», hvad enten han saa havde
kort eller lang Tid at samle og at betcenke sig i. Mandhaftig
var han desuden som Faa og hoist frimodig i Svcerdslag, hvor
for han da og, som vi horte, kun da han faldt, holdt op at
seire; thi dristig vovet er halv vundet, som Thjodolf siger:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
