Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maguus Varfods Saga. 683
Det lalder jeg Talsmcend af Vcelgten, sagde Kongen, og,
af Venstab for eder, bevilger jeg, hvad I forlanger, stig ham
kun det!
Efter at have takket Kongen meget kiont for hans Godhed,
begav nu Lensmcendene sig igien til Svenke, med en naadig
Hilsen fra Kongen, og sagde ydermere: det stal vcere os en stor
Fornoielse, om vi kan mcegle Forlig, og rigtignok forlanger
Kongen, at du stal forbinde dig til at blive tre Aar borte, men
vi maatte tåge mcerkelig Feil, om han vil kunde undvcere dig saa
lcenge, og du bor derfor giore dig en Wre af nt sige Ja. Velan!
sagde Svenke, saa tager I da Vare paa mit Gods, og hilser
Kongen, at for det forste stal jeg nu ilke falde ham besvcerlig
med min Ncrrvcerelse !
Saasnart nu Svenke kom hjem til Gaarden med sit Folk,
gik Reisen for sig, thi det var noget, han i Forveien havde be
lavet sig paa, og Kolbeen fik da i eir Hast gjort Anstalt til et
Gicestebnd for Kongen, der stulde see ud, som om det havde ventet
efter ham. Kongen kom, holdt Gicestebnd og lod som han var
hjemme paa Svenles Gaarde, der nu ferte Navn af Kongens
Gods, men holdtes dog immer af Kolbeen Svenke tilgode.
Kongen lagde Veien om ad Vigen, hvor han drog om paa Gice
sten, og saa videre nordop; Svenke havde begivet sig til Gotland
med endeel Folk, og alt var nn roligt enstund; men det vårede
dog ikke lcellgc, forend Elve-Grimmerne, der ingen Hovding havde,
tracidtes paa Nakken af Roverpcik. Det saae Kongen gik aldrig
godt, og fandt da, det var Synd at misunde Svenke deu Wre at
staae som et Volvcerk paa Grcrndsen; men stiondt der blev sendt
to Bud efter ham, kom Svenle dog ille, forend Kongen selv traf
ham nede i Danmark, hvor de da endelig blev venlig og vel for
ligte i alle Maader.
Nn lom da Svenke hjem til sine Gaarde og blev en
Stolte for Kongen der oster paa Landet, ja, saalcenge de levede,
var der ikke bedre Venner i Norge end han og Kong Magnns.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
