Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kongeriget Norge. - Geografisk Beskrivelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dyrket eller dyrkbar Mark, ligesom også i Sydvest henimod Stavanger
(Jæderen) forekommer noget større Sletter. I Resten af det sydlige Norge
træffer man overalt den udprægede Klippeform. Den indre Del af Landet
dannes for en stor Del af Høisletter med betydelig Udstrækning i en
Høide af 1000 til 1200 Meter over Havet, derover Høifjelde, der rage
op indtil mellem 2000 og 2500 Meter over Havet. Galhøpiggen, Norges
og den hele skandinaviske Halvøs høieste Fjeld (61° 39’ Bredde, 6°
østlig Længde fra Paris) rager 2560 Meter op over Havfladen. Op imod
Fjeldene næsten overalt indknebne Dale langs med Elvedragene, bratte
Lier op fra disse, sterile Klippevægge, nøgne Fjeldknauser, mellem hvilke
en ofte til få Ar indskrænket, sjelden sammenhængende til mange Hektar
udstrakt, dyrket Jord.
Den vestlige Kyst består dels af en talløs Mængde Klippeøer, dels
af en ligeså talløs Mangfoldighed af klippige og bizartformede Udløbere
af Fastlandet mellem de talrige her indskjærende Fjorde, dels af trange
og korte Dalstrøg, som føre op på den nøgne Fjeldvidde. Næsten Alt
her er brat Skråning, ofte rene Præcipiser, som reise sig fra Fjordenes
Dyb eller fra den smale Dalbund ofte til svindlende Høider, så at man
kan se dem omkrandsede af flere Skylag over hinanden. Hvor
Fjeldsiderne ikke ere så bratte, at de ere nøgne, ser man gjerne inde i
Fjordene og op efter Dalene en af nøgent Skarv hyppig afbrudt Strimmel
dyrket Mark; nærmest ovenfor kommer en Skogzone eller Li, ofte afbrudt
af nedstyrtede Stenure, som læne sig op til Bjergskråningen, og øverst
den nøgne Fjeldegg med Flogbjerg og Fjeldskar, igjennem hvilke
Høilandets kolde Luftstrøm falder ned med hvirvlende Kastevinde.
Det nordlige Norge mellem Trondhjemsfjorden (63 1/2° Bredde) og
Vefsenfjorden (66° Bredde) er et af Fjorde gjennemkrydset Land, men af
middels Høide, der sjelden overstiger 300 til 400 Meter. Afhældet her
er ikke overvættes brat og Klippekarakteren noget mere moderat.
Nordligere mellem Vefsenfjord (66° Bredde) og Magerøen, Norges
nordligste Ø, hvis nordligste Spids er Nordkap (71° 10’ Bredde og
23° 31’ østlig Længde fra Paris) bliver Kysten atter mere ry og
vild. Fjeldene såvel på Fastlandet, som på de talrige, tildels meget store,
Øer, reise sig ofte næsten lodret fra Havet, og deres takkede Tinder
frembyde ofte de mest storartede og på samme Tid pittoreske og
maleriske Former, der ofte have givet Anledning til særegne fra deres Form
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
