- Project Runeberg -  Kongeriget Norge og det norske Folk /
101

(1876) [MARC] Author: Ole Jacob Broch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Næringsveie. - Skogdrift og Trælastexport

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

101
keøx«, hvoretter det om Våren i Flomtiden udstyrtes i Bielvene, og ned
flødes derfra i Hovedelvene. Til Lettelse af Flødningen er der oftere i
Elvedragene dannet Forbygninger, dels ved at opsamle Vand i de mindre
Tjærn og Indsjøer, hvorfra det udslippes ettersom det behøves for Flød
ningens Skyld, dels ved såvel i Bielven som i Hovedelven at anbringe
Lændser, hvor Tømmeret opsamles før det flødes videre, og hvor det kan
fordeles efter de påslåede Mærker. Flødningen sker i de større Vasdrag
for felles Regning under Ledning af en af Trælasthandlerne valgt Be
styrelse, som efter visse vedtagne Regler fordeler Udgifterne på det ned
flødede Tømmer.
Tømmerflødningen er en Bedrift, der kræver øvede og raske Arbei
dere. Ofte binder Tømmeret sig i trange Slugter, hvor det stoppes op af
i Elven fremstikkende Klipper eller af Fjeldet på Siderne og bliver sid
dende fast, ofte samlet flere tusinde Tylvter. Det er da et farligt Ar
beide at løsne disse Tømmerhobe og atter bringe dem i Drift. Gående
ud paa de løse Stokke og balancerende på disse stikke Flødningskarlene
Stok for Stok løs med Bådshagen; til Slut sætter da den hele tilbagestå
ende Tømmermasse sig i Bevægelse, og det gjælder da for Flødningskar
lene at kunne redde sig iland. Den Færdighed disse Folk ved denne
«Brøtning» udvise, den Lethed hvormed de gå og balancere såvel på de
fastliggende, som på de frydende Tømmerstokke, den Kyndighed de udvise
ved Fremgangsmåden for at løsne den bundne Tømmermasse, og den
Djærvhed hvormed de gå Farerne herved imøde er beundringsværdig.
Ved Foden af Fossen danner Våndet ofte Malstrømme eller store
Hvirvler, hvor Tømmeret går uafbrudt rundt uden at komme ud, og hvor
det etterhånden opslides. Her og på andre Steder hvor Flødningen van
skeliggjøres, eller hvor der ikke altid kan påregnes tilstrækkeligt Vand
til Flødningen, anlægges da ofte Render, dels udminerede i Fjeldet, dels
byggede af Planker, hvorigjennem Tømmeret fremflødes med Forbrug af
en forholdsvis ringe Vandmængde undertiden længere Strækninger.
For Trælastbedriften er en hurtig Flødning af stor Vigtighed, så at
Tømmeret ikke bliver gjenliggende fra det ene År til det andet. Det
kommer herved ikke alene an på Rentetabet af den i Tømmeret henlig
gende Kapital, og den større Driftskapital, som derved nødvendiggjøres
til den samme Trælastvirksomhed ; men Tabet bliver endnu større derved,
at Tømmeret lider ved sådan Henliggen, ofte på det tørre om Sommeren,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge76/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free