Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Næringsveie. - Fiskerierne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
ringsvei, og først i de allersidste År har den i Værdi kunnet stilles ved
Siden af, tilsidst endog overgået Fiskerierne. Endnu udgjør Fiskerierne
for den større Del af Befolkningen, der bor langs Norges udstrakte
Kyster fra Stavanger nordover en Hovednæringsvei, ved hvis Hjælp Kyst
befolkningen kan føre et tarveligt Liv, og uden hvilken store Dele af
Landet vilde blive næsten übeboede.
Det er fornemlig Saltvandsfiskerierne, der have Betydning som Næ
ringsvei, og som forskaffe Landet en betydelig Udførselsgjenstand. Det
er her endvidere Torskefiskerierne og Sildefiskerierne der have størst Be
tydning for Landet.
Torsken (Gadus morrhua) er ikke i sin Forekomst indskrænket til
noget bestemt Strøg af Kysten, men findes under en eller anden Form
i enhver Fjordbund eller Vik fra Grændsen mod Sverige i Syd og op til
den russiske Grændse i Nord, og mellem hver Holme og på hver Grund
iså lang Afstand fra Kysten, som man kan drive Fiskeri. Efter Tor
skens Forekomst og Udviklingsgrad optræder Fiskeriet under tyende Ho
vedformer: Fjordtorsken, der fanges omtrent det hele År, dog mindst i
de varmeste Sommermåneder, i alle Fjorde rundt den hele Kystlinie, og
Havtorsken eller Skreien, som er Gjenstand for de store Torskefiskerier
og kun fanges på bestemte Årstider, når den fra Havdybet i store Stimer
søger ind under Land enten for at gyde, eller for at søge Føde.
De mest bekjendte Fiskepladse for Havtorsken (Vintertorsken eller
Skreien) ere de forskjellige Fiskevær i Nordland og omkring Vestfjorden,
fornemlig i Lofoten; på disse Steder synes Fisket, Lofotfisket, at have
slået til sålangt tilbage i Tiden, som vor Historie går, dog snart fortrins
vis ved Vestfjordens indre, snart ved dens ydre Del. Derimod have Skrei
fiskerierne i de sydlige Trakter, nord for Cap Stadt, indtil Throndhjems
fjordens Munding ikke altid været så stadige, men ofte periodisk af
brudte. Endnu sydligere i Strøget omkring Karmøen strax nord for Sta
vanger, hvor senere de rige Vårsildfiskerier have slået til, var der fra
Midten af forrige Århundrede indtil omkring 1804, medens Silden her
var borte 1784—1808, rige Torskefiskerier, der siden fuldkommen ophørte,
men efter Vårsildfiskets Ophør her, fra 1869 af, synes atter at ville
begynde.
Alle disse Havtorskefiskerier foregå fra Slutningen af Januar indtil
henimod Begyndelsen af April, da Skreien i uhyre Stimer begiver sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
