- Project Runeberg -  Kongeriget Norge og det norske Folk /
t45

(1876) [MARC] Author: Ole Jacob Broch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg - XXIII. Sundhedsvæsen og Redningsvæsen i deres Forhold til Akerbrug og Fædrift, af Landbrugskonsulent Smitt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

45
Beskaffenhed, i Forbindelse med Terainsforholdene og Våndets Forekomst
viser, at den ene eller den anden Methode med største Fordel kan
iværksættes. Man bruger det regelmæssige System, hvor Jorden er no
genlunde ensartet og Våndet forekommer i Form af Grundvand, altsaa
hyppigst paa Lerjord og finkornet Sandjord. Det uregelmæssige System
bruges, hvor Jordarten er vexlende og Våndet mest forekommer som
Kilder eller Opskudvand. Hvor der forekommer Kilder ville nemlig
disse bestemme Anlægget, thi enhver Kilde maa oppumpes af en Grøft,
paa anden Maade opnaar man ikke Hensigten. Det har vist sig, at om
Grøften passerer saa nær som i en Fods Afstand fra Kildevandets Udspring
kan det dog hende, at Våndet ikke opsuges og Hensigten med Arbei
det bliver altsaa ikke opnaaet. Paa saadanne Steder vil altsaa det re
gelmæssige System ikke passe, da dette kun undtagelsesvis vil træffe
Kilderne og skal det lempes efter disse taber det i Virkeligheden sin Karak
ter som regelmæssigt. Nåar man altsaa har en let Jord, som tilsteder
Våndet Gjennemgang, da kan man ofte med et uregelmæssigtt System
udrette det samme eller mere end med et regelmæssigt og med langt ringere
Omkostninger. Udtapning af Myrer og Moser gjøres i Almindelighed efter det
regelmæssige System. Grøfternes Dybde er paa fast Mark almindeligvis
1 til 1,3 Meter, paa Myr undertiden dybere, idet man her gjerne vil have
Grøfterne dybere ned i fast Bund. Som oftest kan man imidlertid i Myr
ikke komme tilbunds første Gang der graves, men da, Myrjorden ved
Våndets Afløb i Almindelighed synker stærkt sammen, vil man efter no
gen Tid en f. Ex. 1,3 Meter Grøft findes at være ikke over 0,8 til 1 Meter
dyb, saa at den da maa fordybes eller oprenses paany. Man har en
dog seet Exempel paa en Synkning indtil 3 Meter.
Undertiden lader man her i Landet Grøfterne være aabne, under
tiden lukkes de. Nåar man lukker Grøften sørges naturligvis for, at der
bliver en aaben Kanal i Bunden, hvorigjennem Våndet kan bortføres.
Denne Kanal bygges undertiden af Sten idet der enten sættes af nogeu
lunde regelmæssig Sten et Ordentlig Løb eller ogsaa bruges smaa Rul
lestene, som uden nogen Ordning kastes i Grøften, Denne maa da
være saa bred, at minst tre Sten faar Rum ved Siden af hverandre.
Mest almindeligt bruger man nu Rør (dram pipes), der baade ansees
som bedre og ere billigere. Sten kan altid bruges til et lidet Anlæg,
men er Arbeidet stort kan man paa de fleste Steder ikke skaffe det
nødvendige Material til Grøftfyld paa anden Maade end ved at bruge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge76/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free