Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversigt over Det norske Missionsselskabs Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
noer saa meget, som baade de selv og Missionsvennerne snsker. Der
ncest har Emisscererne, hvoraf hver Kreds har flere, virlet meget
for Missionssagen. Og saa skal det med Taknemmelghed erkjendes,
at Prcesterne ncesten overalt virksomt har deltaget i Missionsar
bejdet, ligesom deres Hustruer ofte staar i Spidsen for Kvindefor
eninger. Endelig er vi ikke mindre taknemmelige mod de mange
varmhjertede Lcegfolk Mcend og Kvinder som i Ord og
Handling har virket for vor Mission, hver paa sit Sted.
I den senere Tid har flere Foreninger (f. Ex. alle inden et
Provsti) slaaet sig sammen ti! saakaldte „Fcellesforeninger" med 2—3
aarlige Fællesmoder, dels med og dels uden scerlige deputerede fra
hver Forening og bestemte Diskussionsemner. Disse Fællesmoder
dannes ikke noget Led i Selskabets Administrationsorganisme, men
de har visselig ovet betydelig Indflydelse paa Missionssanosen.
Vi har allerede ncevnt Missionærernes Hjemreiser. En
hver Selskabets Arbeider har, naar Forholdene tillader det, Ad
gang til at faa en Hjemreise efter 10—12 Aars Ophold paa
og de fleste har benyttet sig deraf, om end
ofte forst efter lamgere Ophold ude paa. Arbeidsmarken end det
angivne. (Enkelte har vceret der indtil 20 Aar eller mere uaf
brudt, ja en enkelt endog 40 Aar!) Tidligere foregik saav< de
res forste Udreise som deres Hjemreise med Missionsskibet.
Selskabet har nemlig siden 1864 havt sit eget Skib. Det forste
Missionsstib var „Elieser", et Trcestib, der i 1885 aflostes af det
noget storre Jernskib „Paulus". Begge har i en lang Aarrcekke og
uden noget Uheld fort et betydelig Missionspersonale fra og til vore
to Missionsmarkar Zulu og Madagaskar. Imidlertid har ide senere
Aar Fragterne paa disse Ruter vceret meget lave, og Adgangen til
at sende vore Folk med Dampskib meget lettere end for. Dertil kom
endelig den store Tidsspilde ved Reiser med et Seilskib, som tilmed
somofteft maatte baade lade og losse under Reisen. Dette medforte,
at hjemreisende Missionærers Fravcer fra Arbeidsmarken tildels
maatte udstrækkes til 3 Aar, om de skulde faa et Ophold i Hjemmet
af 2 Aar, hvilket de med sin nedbrudte Helbred vel tiltrængte. Disse
Hensyn i Forening har bevirket, at vi i de senere Aar har fundet
mestendels at burde benytte Dampskibene. Vort eget Skib har der
for maattet gaa i Fragtfart og er senere, ifolge en Beslutning af
Generalforsamlingen i 1892, solgt.
*) Ifslge Beslutning af Generalforsamlingen i 1898 har Missionerer, som bor
paa meget usunde Steder, Adgang til Hjemreise efter 6—9 Aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
