Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversigt over Det norske Missionsselskabs Historie - Zululandet - Madagaskar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
danne, at Missionsvirksomheden har seet temmelig haablos ud. I
lang Tid var det forbundet med Livsfare at blive Kristen, da det
betragtedes som et Frafald fra Kongen, og den lille Menighed har
derfor havt sine Blodvidner. Endelig har blodige Krige gjentagende
herjet Landet og forstyrret vor Gjerning, og det ofte vaa den mest
skjebnesvangre Maade. Forst kom Borgerkrigen i 1856 mellem
Nmbulazi og den senere saa bekjendte Ketswajo. Saa,Urolighe
derne i 1858, der ialfald bragte megen Flugt og Forvirring
iblandt Folket. Dernest den alvorlige Krig med Englcenderne
i 1879—80, som nodte vore Missionerer til at flygte ud af Landet
og odelagde samtlige vore Stationer vaa Intlasakje og Etumeni noer,
saa man efter Krigen maatte begynde som fra nyt af. Saa sik vi
Borgerkrigen i 1883—84 og Dinizulus Opstand i 1888,
der bragte flere af vore Missionerer i trengselsfulde Omstændighe
der og enkelte i Livsfare, men dog havde den gode Folge, at Landet
nu eudelig blev en engelsk Provinds med forholdsvis oidnede Forholde.
Boerkrigen i 1899—1901 bragte ogsaa nogen Forstyrrelse i vor Zulu
mission. Endelig kom Oproret mod Englcenderne i 1906, der kostede
Tusinder af indfodte Livet og greb forstyrrende ind i vort Arbeide.
Ogsaa Schreuders Udtrcedelse af Selskabets i 1873 var natur
ligvis i Begyndelsen et haardt Stod, serligt for denne Mission, hvis
Grundlegger han var.
Det er med alt dette ikke at undres over, at det er gaaet smaat.
Forst i 1858, altsaa 14—15 Aar efter Schreuders Ankomst til
Sydafrika og 8 Aar efter, at Adgangen til Zululaudet var os aab
net, dobtes den forste Znluer i vor Mission, nemlig Pigen Umatend
wase (Vs 58). Nu er der dog ialt i denne Mission indtil Udgangen
af 1906 dobt henimod 5000, af hvilke dog selvfolgelig mange nu er
dode. Ved den angivne Tid bestod Menigheden af ca. 3500 Sjele.
Storst er Menigheden vaa Umpmnulo (ea. 800) og Eshowe (ca. 1000).
Med Skolen har det ogsaa gaaet smaat.
Der syntes en Tid at vere Antydninger til, at der var ind
traadt en Smule Omslag i Folkets Tenkeset, som gav
bedre Haab for Fremtiden) disse Forhaabninger er kun delvis gaaede
i Opfyldelse. Det er fremdeles en haard Mark. Gud give, at det
arme Folk snart maatte .kjende sin Besogelsestid !
Fra Zululandet vender vi os til Madagaskar.
Allerede i 1862 sees Missionsselstabet at have havt sin Op
merksomhed henvendt vaa denne O. Og det var jo meget natnrligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
