Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversigt over Det norske Missionsselskabs Historie - Madagaskar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
1866 havde vceret hjemme i Norge og var bleven indviet til Biskop
kom over til Madagaskar med Missionsstibet, der ogsaa bragte
Nilsen og Engh deres Brude fra Norge. De reisende ankom til
Tamatave den 31te Juli og til Antanauarivo den 20de August.
Nnder sit Ophold i Hovedstaden sogte Biskopen navnlig at komme
til en Forstaaelse med Londonerselskabet om vor fremtidige Arbeids
mark, og i et Mode med dem (Vs 67) blev det bestemt, at vi skulde
til Betsileo og overlade dem Imeriua.
Paa Tilbagereisen besvgte Biskopen ogsaa Fort Da up hin,
hvilket Sted han dog fandt mindre stikket til at bescettes af os for
det fsrste.
Vore 3 Missioncerer havde nu faaet sin Opmerksomhed scerlig
rettet paa Betsileoprovindsen. Derhen foretog da Borgen og
Engh en Reise i Oktober samme Aar. De fandt Strsget godt be
folket og Befolkningen venligsindet. Navnlig fcestede de sig ved
Nordbetsileo, og scerlig Betafodalen, som et velskikket
Sted/ Kort efter sin Tilbagekomst besluttede de .derfor at
aabne Missionsvirksomhed sammesteds. De stodte dog her paa Van
skeligheder fra Regjeringens Side,- men trods dette drog dog Borgen
og Engh afsted fra Hovedstaden den 29de Novbr. og ankom den ste
Deebr. til Betafo, hvor de slog sig ned og grundlagde vor forste
Station, en Station, hvor vi nu har over 11 000 Menigheds
lemmer. I Begyndelsen af nceste Aar kom det indtil videre i
Hovedstaden tilbageblevne Missionspersonale (Nilsens og Fru Engh)
efter. Saa var da Arbeide lykkelig begyndt.
Nu indtraadte der pludselig eu Begivenhed af vidtrækkende Fol
ger for hele Madagaskarmisfionen. Dronning Ra so her in a dode
nemlig den forste April 1868 og efterfulgtes af Ranavalona 11,
der ikke blot fin Forgjcenger, tolererede Missionen, men straZ7
viste, at hun personlig onskede at slntte sig til Hun
udstedte snart en Befaling om at opfore „Forsamlingshuse" her
og der i Byerne og formanede sit Folk til at „bei>e", uden at det
dog for det forste blev tydeligere sagt, hvad der mentes hermed. Dog
havde der allerede ved hendes Kroning (Vs 68) et en Bibel ved
hendes Side, men ingen Afgudsbilleder (som ndligere ved stige
Leiligheder). Den 21de Febr. 1869 lod da c hun og hendes
Premierminister sig dobe, og i September samme Aar blev alle
offentlige Afguder („Rigets Guder") paa D onningens Befaling
brcendte. Dog befalede hun ikke nogen at Kristen. „Tilbe
delsen" skulde vcere „en fri Sag".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
