Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversigt over Det norske Missionsselskabs Historie - Madagaskar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
og da saa Andreassen dode den Vi, 92, havde vi atter kun 2 Mis
sionerer vaa Kysten. St. Augustin, der danner Indgangen til det
vestlige Tanosiland, blev forovrigt isammen med dette overdraget til
„den forenede Knke i Amerika" ved en Overenskomst af 92.
I den senere Tid har Vestkystmissionen faaet en betydelig For
sterkning, men ogsaa lidt store Tab. I 1892 reiste nemlig Aas
tilbage, og med ham fulgte Pastor Ostby/Theolog V, der ucermest
havde den Bestemmelse at oprette en Skole t-l Uddannelse as ind
fodte Lerere i Morondava. Og i 1893 udsendtes dertil med Mis
sionsskibet sire Missionsprester (Fagereng, Hylen, Bang og Petersen)
samt en Jordemoder. Hylen sik imidlertid snart Tcering og maatte
reise hjem, men dode kort efter sin Hjemkomst (’/« 94). Senere blev
det samme Tilfeldct med Fagereng, der af den Grnnd maatte forlade
Vestkysten i Slutningen af 1896 og dode den 2’/, 99. Aarnes besatte
nu Manombo (8 Timers Seilads i Nord for Tnllear). Petersen gik
forst til Bezezike (noer Imahabo, Dagsreiser i Ost for Mo
rondava). Senere slog han sig ned vaa Ambohibe, ner Mangoke-
Flodens Muuding. Han maatte imidlertid af Helbredshensyn snart
forlade Missionen og er nu Prest i Amerika. I Belo (syd for
Morondava) er en ny Station anlagt.
I 1897 udsendtes 3 uye Missionerer til Vestkysten. Af disse
gik den ene (Nome) til Vestbara (som dog snart atter maatte opgives),
en anden (Naastad) til Manombo, og den treoie til Belo.
I 1903 sik Sllkalavamissionen atter en Forstærkning, idet Mis
sionsvresterne Birkeli og Nome jnr. sendtes dertil.
Fremgangen i Sakalavmissionen har, som venteligt kan
vere, ikke veret stor. Storst har Tilslutningen veret i Moron
dava, dog mere blandt de saakaldte Makoaer (afrikanske Slaver, der
i 1877 blev satte i Frihed vaa Hovaregjeringens Befaling) end blandt
de egentlige Sakalaver. Der er i det hele over 1200 dobte og ca.
1400 Elever.
Det feberfulde Klimat og de fortvilede soeiale Forholde, med
Roderier uden Ende, har vceret de vesentlige Hindringer for denne
Mission. Desuden er jo Befolkningen temmelig tynd. Siden 1890
(Vi) har Hovaregjeringen havt en Garnison i Tullear, hvis Guver
uor har stillet sig meget venlig til Miesionen.
Ogsaa de franske Administratorer, som siden Landets Erobring,
har styret vaa Vestkysten, har gjennemgaaende vist os Velvilje.
Maatte i 1898 reise hjem for godt ftaa Grund af sin Hnstrues Helbred. Nu
Sogneprest ftaa Hitteren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
