Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversigt over Det norske Missionsselskabs Historie - Madagaskar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
bleven bedre, siden de Franske tog Styret. Men Paa Ostkysten er
det i visse Henseender blevet vcerre. Man har tildels havt meget
daarlige Embedsmcend, som har bragt Folket til Fortvivlelse. Dette
har igjen, i Forbindelse med de trykkende Skatter, soranlediget „Op
ror", hvilket har fort til en militcer og givet de styrende
et Paaskud til i store Strog at lukke baade Kirker og Skoler.
Vor Betsileomissionsmarks Vestgrcendse har lcenge vceret haardt
plaget af Roverhorderne i Vesten, som Hovaregjeringen ikke
formaaede at faa Bugt med. Ncesten hvert Aar steg de op til Ind
landet, overfaldt fredelige Landsbyer i Nattens Morke, nedhuggede
alle, som gjorde Modstand, og bortforte Mennesker og Kvceg som Bytte,
saa hele Strog Paa denne Maade efterhaanden lagdes ode. Vi har
derfor lcenge havt vor Opmerksomhed henvendt paa disse „Rover
stammer" (somoftest en Blanding af Sakalavaer, Baraer og Romlin
ger fra Indlandet) som Gjenstand for vor Missionsvirksomhed ,- men
de Forfog, vi har gjort i denne Henseende er hidindtil strandede.
Nilsen-Lund gik, som bekjendt, midt ind iblandt dem med Livels Ord.
Han var naturligvis fuldt fortrolig med, at han kunde blive drcebt,
men i Tillid til sin Gud gik han frimodig. Hans Maal var at faa
prcedike Evangeliet, forhandle med Roverhovdingerne personlig om at
indstille sine Herjinger og muligens endelig at sinde nye Virkeftladse
for vor Mission. Vi har dog ikke seet os istand til at scette nogen
Missioncer her, men vi har underskottet et af „Vcekkelsen"s Prædi
kanter paabegyndt Arbeide i disse Strog.
I 1895 sik Madagaskar sin anden Krig med Frankrige. Da
alle Fredsforhandlinger var strandede, begyndte de franske Hcere ud
Paa Vaaren ncevute Aar at samle sig ved Madagaskars Kyster, og
iscer ved Mozanga paa Nordvestkysten, der valgtes som det egentlige
Udgangspunkt for Expeditionen. Det viste sig snart, at Madagas
serne, der var lidet diciplinerede, umådeligt rustede, daarligt provian
terede og slet anforte, ikke formaaede at gjore nogen betydeligere Mod
stand. De trak sig stadig tilbage - antagelig efter hemmelig Ordre,
hvis Grund vel endnu for en stor Del er uopklaret og lod
Fienderue beholde Marken. Dog led de Franske betydelige Tab ved
Klimatet og Mangelen paa Veie. Forst i September naaede de op
til Hollandet. Ved Hovedstadens Erobring den 30te samme Maaned
var Felttoget til Ende. Hovaregjeringen sluttede strax Fred Paa det
Vilkaar, at Dronningen skulde beholde fin Stilling, men under Frank
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
