Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversigt over Det norske Missionsselskabs Historie - Madagaskar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
Det lykkedes den nye Styrer at faa Bugt med Oproret. Wen:
saa var der andre Uvejrsskyer, som trak op. Da Laroche
og Resident Alby paa Sirabe blev forflyttet, kastede lesuiterne sigi
over den protestantiske Mission med et sandt Raseri, og de fandt
Swtte hos enkelte franske Officerer, skjont ogsaa mange af disse
altid har vift os Velvilje.
Saa udkom der en Skolelov, der paabod Fransk indfort over–
alt, idet Skolerne i modsat Fald skulde lukkes. Det hed, at indtil
Halvdelen af Tiden skulde anvendes paa dette Fag alene, og den
anden Halvdel paa andre sekulere Fag, med andre Ord, at disse
Skoler skulde blive religionslose, ligesom de franske Statsskoler.
Imidlertid har det dog, indtil i det sidste, veret vore Missio
nerer tilladt uforandret at drive Religionsundervisning i Skolerne.
Derfor har vi fortsat dem, om end denne nye Ordning, med saa
Mange verdslige Fag (og da iser Fransk) har paafort os betydelige
Mgi ter. Hertil har da ogsaa saaoel Kredsforsamlingerne i 1897
som Generalforsamlingen i 1898 givet sit Bifald. Skulde vi nu
trukket os tilbage fra Skolevirksomheden, vilde Ungdommen i vore
Distrikter for en stor Del faldt i lesuiternes Hender.
De Vanskeligheder, som lesniterne har voldt os, er i det sidste
omtrent ophsrte, idet Ovrigheden har faaet mere og mere Oie for
deres Rcenker og derfor har holdt deres Raseri indenfor Lovens
Grendser.
Derimod har Oproret, Tilstrsmningen af fremmede, Slavernes
Frigivelse og andre Omstændigheder fremkaldt Dyrtid og paafort
baade Selskabet og Missionererne nye Trengsler.
Desuden er jo Skolearbeidet blevetstedse vanskeligere nnder det
nye Styre. Vi legger ikke megen Vegt paa, at vore almindelige
Skoler aldrig af Regjeringen har faaet Anerkendelse som virkelige
Skoler (Man har for kaldt dem „Kirkeskoler" og i det sidste
„Bornehjem"), da dette Navn stnlde forbeholdes Statsskolerne og
de Missionsskoler, som havde Lerere med Statseksamen, hvilket jo
kun er Tilfeldet med meget faa af Missionernes Skoler. Verre
var det, at man i Begyndelsen med Magt og for enhver Pris kre
vede Fransk optaget som fast Fag overalt og Religionen trengt
tilside. Og da saa alle Missioner havde anstrengt sig af al Magt
for at uddanne indfodte Lerere i Fransk for Folkeskolerne, blev
Loven herom ophevet! Kravet paa religionslose Skoler lod man
ganske falde.
Man syntes en Tid at ville lade Missionsselffaberne stelle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
