Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Bogtrykkerkunsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 Bogtrykkerkunsten.
Tavletryk· Trangen «til Oplysning blev bestandig mere
og mere levende, men den høie Pris paa Manuskripterne var en
næsten uoverkommelig Hindring for Tilfredsstillelsen af denne
Trang. Da fik man i Begyndelsen af det 15de Aarhundrede
den Jde i en Træplade at udskjære geografiske Karter, bibelske
og allegoriske Billeder med en kort, oplysende Text. Man over-
strog disse Træplader med et fedt Blæk, derover lagdes Blade
af Papir eller Pergament, og paa disse overførtes ved Trykning
med Haanden de paa Træet indgravede Billeder og Tegn.
Lidt efter lidt forøgedes Længden af den indgraverede Text,
og tilslut gjengaves paa denne Maade hele Sider Skrift. En
»Fattigbibel«, trykt ved dette saakaldte Tavletryk, udgaves i den
første Begyndelse af det 15de Aarh. Denne Art Trykning var
det, som Kineserne længe før havde kjendt.
Men mellem denne første, primitive Trykningsmaade og den
egentlige Bogtrykkerkunst med enkelte og derfor flytbare Bogstav-
stempler, saakalte Typer, er der et stort Sprang, om end den
sidste ogsaa maa siges at være en Udvikling as Tavletrykket»
Johan Gutenberg, Bogtrykkerkunstens Fader, fødtes· i Be-
gyndelsen af det 15de Aarh.s iMainz af adelige Forældre Hans
Fædrenenaon var egentlig Gensfleisch, Gutenberg var hans
Moders Navn. En Del af sin Ungdom tilbragte han iFædrene-
huset, der efter Middelalderens Sædvane var prydet med Ud-
skjæringer og allegoriske Figurer. Over Hovedindgangsporten var
anbragt et stort, udhugget Tyrehoved med den Jndskrift: »Jntet
modstaar mig«. Denne Jndskrift blev Gutenbergs og kan vel
med Rette kaldes den hele Bogtrykkerkunsts Devise.·
Allerede tidlig blev imidlertig Gutenberg tvungen til at for-
lade Mainz med sin lille Fædrenearv. Senere kom han til
Straßburg, hvor han, der nu ikke havde synderlig flere Penge
igjen, gav sig as med forskjellige mekaniske Kunster for at kunne
underholde sig. Imidlertid syslede han ogsaa allerede nu med
« den Kunst, hvorved hans Navn senere skulde blive saa bekjendt.
For at kunne arbeide videre, maatte han imidlertid her forene
sig med nogle formuende Mænd Han dannede med 3 Borgere
her et Selskab, der ivrig beskjæftigede sig med Udviklingen af
den store Opfindelse
Saavel denne selv som den videre Bearbeidelse af den hold-
tes meget hemmelig, saaat man aldrig med Vished er kommen
efter, hvorvidt fremskreden den virkelig var her i Straßburg;
dog synes det, som om man allerede var naaet temmelig vidt.
Gutenberg havde bygget en Presse til at trykke Papiret ned
mod Formen, og han benyttede til denne løse Typer. Det synes
ogsaa af Vidneforklaringerne ved en Proces at fremgaa, at han
har benyttet Typer af forskjellige Met·aller, efterat han først
havde forsøgt med saadanne af Træ. .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
