Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Bogtrykkerkunsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 . Bogtrykkerkunsten.
maatte ramme Gutenbergs langt føleligere end det andet. Saa-
ledes forfulgtes den stakkels Opfinder altid af Ulykke og smaa Kaar.
Endelig begyndte dog, men rigtignok sent, bedre Dage at
oprinde for Gutenberg, Han blev af Kurfyrst Adolf af Nassau
optagen blandt dennes Hosfolk og fik en livsvarig Pension. Han
leiede sit Trykkeri ud, men havde endnu Overtilsynet dermed;
den indkomne Leie sendtes Dr. Homery som Afdrag paa Gjælden.
Der fulgte nu for den gamle Mand en Del Aar fulde af Fred
og Lykke i hædrende Omgang med den ædle Fyrste, hvis Navn
for denne vakre Handling aldrig bør gaa iGlemme. J Begyn-
delsen af Aaret 1468 døde Gutenberg, denne store Mand, hvis
Geni og ubøielige Energi skjænkede Efterverdenen en større Vel-
signelse end noget andet Menneske har gjort.
Gutenberg var forlovet, men udsatte Ægteskabet af Frygt
for at drage sin Forlovede ned i sin egen Elendighed; hun deri-
mod nærede ingen saadan Frygt, hun vilde dele hans Kaar og
blev hans Hustru; men baade hun selv og deres Børn døde
tidlig. En Søster overlevede Gutenberg. »Jeg skjænker«, siger
han i sit Testamente, ,,min Søster alle de Bøger, jeg bar trykt i
Klostret St. Arbogast«. Det var den hele Arv, han efterlod.
»Stalkels Opfinder«, Udbryder Lamartine, »som ikke havde andet
at skjænke hende, der overlevede ham, end det, der er saamange
andre store vainderes hele Rigdom: en glædeløs Ungdom, et
Liv fuldt af Ulykke og Forsagelse, et miskjendt Navn, sin tunge
Sved, sine søvnløse Nætter, sine samtidiges Glemsel-C —
Som ved de fleste store Opfindelser har der angaaende denne
ogsaa vist sig Strid om saavel Stedet som Opfinderen. Hol-
lænderne shar saaledes paastaaet, at Opfindelsen skede i Haarlem
af en Mand ved Navn Laurens Koster. Opfindelsen sattes
til Aar 1423, og der feiredes derfor i Holland 1823 en stor
Jubelfest, hvorunder man reiste Koster et Mindesmærke. Ligeledes
holdt Straßburgerne en Tid fast ved, at Opfindelsen var skeet
inden deres Mure af Johan Mentel. Paa begge Steder
paastodes, at Gutenberg var bleven indviet i Opfinderens For-
trolighed og derpaa havde misbrugt denne. Dette er dog uden-
tvivl blot løse Sagn, som senere dannede sig. Det bedste Be-
vis herpaa er, at i Holland tryktes den første Bog af Mainzer-
Bogtrykkerei 1473z og at paa sidste Sted vistnokJohan Mentel
var den første Bogtrykker, men at hans Navn først forekommer
i 1466, altsaa- 11 Aar efter at den første Bog var Udkommen
i Mainz.
Det forholder sig ganske vist saa, at enkelte af de to Mainzer-«
Vogtrykkeriers Arbeidere, især ved denne Byes Storm- og Plyn-
dring, rømte og bragte Gutenbergs Kunst til andre Steder, hvor
der saa hurtig reiste sig nye Trykkerier. ·
Vogtrykkerkunstens Udvikling. Der dukkede hurtig og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
