Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Kobber- og Staalstik, Træsnit og Lithografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36 Kobber- og Staalstik, Troesnit og Lithografi.
Lithografi. Han benyttede for at undgaaat skrive bagvendt-
paa Stenen den Fremgangsmaade, at han skrev Noderne ned
paa et Stykke Papir, der var belagt med en Blanding af Stivelse
og Gummiz ved nu at lægge den beskrevne Side as Papiret ned
til Stenen og væde Papiret, opløstes dette Belæg, medens
derimod selve Skriften blev siddende igjen paa Stenen og natur–
ligvis i bagvendt Stilling. Han mærkede nu ved at fugte et
saadantbeskrevet Papir i Vand, hvori der var lidt Olie, at
Olien afsatte sig paa de fede Skristtræk, medens det øvrige Papir-
forblev uberørt af den. Han forsøgte nu, om ikke det samme
vilde være Tilfælde med en tynd Sværte, istedetfor Olie. Dette
viste sig rigtig, Sværten fæstedes blot ved Skriften. Han an–
vendte nu dette paa Stenenez han skrev paa dem med en
sæbeholdig Sværte, vædede Stenen med Gummivand og svaertede’
den med Bogtrykkersværte Denne satte sig kun fast ved de
skrevne Træk, medens derimod Stenen selv ikke tog imod Sværten.
Ved nu at lægge et svagt fugtet Papir over og gnide dette
ind til Stenen, afsatte Sværten sig paa Papiret. Hermed var
Lithografien opfunden, og Senefelder kunde begynde at høste
nogen Nytte af alt sit Arbeide. Han var imidlertid intet For-—-
retningsmenneske, og det gik uheldigt med flere af hans egne
Foretagender, medens hans Kunst hurtig udbredte sig. J Aaret
1810 fik han tilsidst en Post som Trykkeriinspektør i Bayern, og-
hans Fremtid var saaledes betrygget. -
Man gaar nu ved Lithograferingen frem paa følgende-
Maade. Billedets Konturer overføres gjerne ved Hjælp af et
Farvepapir paa Stenen og naturligvis i omvendt Stilling.
Derefter bliver denne eftergaaet og Resten af Tegningen udført
ved Hjælp af Staalpen, der er meget blød og i Regelen ud-
klippes af Lithografen selv af et tyndt Staalblik, Ridsefjær eller
en Pensel og lithografisk Blæk, hvis væsentligste Bestanddel er
Sæbe. Man kan ogsaa benytte et hovedsagelig af Sæbe sabri-
keret Tegnekridt.
Efterat saaledes Tegningen er overført paa Stenen, over–
stryges denne med en Opløsning af Gummi, hvortil er sat lidt
Saltpetersyre. Det er nødvendigt at tilsætte Syre, fordi Sæben
er opløselig i Vand og følgelig vilde i al Fald delvis vaskes
bort ved den efterfølgende Vædning. J det man nu sætter
Syre til, dekomponeres Sæben, idet Syren forbinder sig med
det deri indeholdte Alkali. medens den anden Bestanddel af den,.
Fedtet, er uopløseligt i Vand og følgelig ikke kan vaskes væk af
dette. Efter denne saakaldte Ætsning, hvorved det forøvrigt
aldeles ikke er Hensigten at ætse væk noget af Stenen, vaskes
denne af, oversmøres nok engang med Gummiopløsning og af–
vaskes paany. Herved trænger Gummien nedi alle Stenens
Porer og kan ikke mere fuldstændig vaskes af. Den tilsættes»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
