Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Spektrofkopet og Spektralanalyfen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spektrofkopet og Spektralanalysen. 125
vist, at denne maa indeholde Kalium, Natrium, Kalcium, Vari-
um, Magnesium, Jern, Nikkel, Mangan, Krom, Guld o. s. v.;
og man har saaledes til en vis Grad formaaet at analysere
Solens Atmosfære, skjønt den er omtrent 20 Millioner geogra-
fiske Mil borte. Enkelte af vor Jords Stoffe har man ikke fun-
det, f. Ex. Sølv, Kviksø1v, Bly, Tin m. fl.; man kan dog ikke
deraf slutte med Bestemthed, at disse ei findes i Solatmosfærenz
, thi der er visselig endnu mange Forholde, som er uopklarede,
og som kunde gjøre, at man kan komme til at drage feilagtige
Slutninger Det paa vor Jord saa almindelig udbredte Vand-
stof, en af Vandets Bestanddele, har man saaledes fundet i
Solatmosfæren, derimod ikke vor Lufts Hovedbestanddele, Kvæl-
stof og Surstof; men derfor maa man ikke slutte, at de ei findes.
Amerikaneren Draper mener endog nylig at have paavist Surstof,
dog ikke som mørke, men tvertimod som stærkere lysende Linier i
det almindelige-Solspektrum, og at disse aldeles skulde svare til
Surstofspektret. Hvordan det egentlig kan forholde sig hermed, ved
man endnu ikke, men det er ikke noget usandsynligt, at f. Ex.
Surstof kan forholde sig anderledes end Metallerne og ligeledes
anderledes end Vandstof, der, som man ved, fornylig afgjort er
paavist ogsaa at være et Metal, skjønt i gasformig Tilstand.
Det er ikke alene Solens Lys, man har underkastet en
Spektralanalyse, man har ogsaa taget for sig Fixstjernerne og
Stjernetaagernes saa uendelig fjernede Lyskilder, ligesom ogsaa
Maanens og Planeternes reflekterede Sollys. Disse sidste viser
aldeles samme fraunhoferske Linier, som Solspektret, samt desu-
den nogle flere, der svarer til en Del Linier, som fremkommer
i Solspektret, naar Solen staar lavt i Horizonten, og derfor sy-
nes at skyldes vor egen Atmosfære. Man kan heraf slutte, at
Planeternes Luftlag er omtrentialle Fald som vort eget. Ogsaa
Kometernes Lys er for største Delen reflekteret fra Solen, men
ved deres hurtige Gang, naar de nærmer sig denne, ophedes de
saa stærkt, at enkelte af deres Stoffe bliver til glødende Dampe,
og man har saaledes foruden et almindeligt Solspektrum kunnet
paavise Kulspektrets Linier, der muligens skriver sig fra glødende
Kulvandstofforbindelser. Fixstjernerne viser tildels nogle Eien-
dommeligheder Omtrent Halvparten, der har udpræget hvidt
Lys, viser »foruden et Spektrum med en hel Del tynde Linier
ogsaa de 4 brede Vandstoflinier; man tror, at disse Kloder har
en særdeles høi Temperatur. Omtrent Vz as Fixstjernerne viser
aldeles samme Spektrum, med de samme Linier som vor Sol,
der altsaa hører til samme Klasse; medens derimod Resten, der
har en rødlig Farve, viser et eiendommeligt Spektrum med flere
mørke Baand, der ingen skarp Begrændsning har; man tror, at
disse er betydelig afkjølede i Forhold til vor Sol. Stjernetaa-
gernes Lys er saa svagt, at Sbektret bliver utydeligt, men man
-
Jv
-: csossM ·L««·k sp-;
- . 4 » « »1. ( v
. »«k -«,- «.2... «»—«—·kk7«s———»uk«c——»k–·.-.-.»-7,.«.-·.»-».s-Y
—.«-—s -.–
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
