Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Thermometer, Barometer og Manometer - 1. Thermometer - 2. Barometret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 Thermometer, Barometer og Manvmeter.
Ofte anbringes begge Slags Thermometre, som ved Fig. 93 an-
givet, paa samme Stativ med Kuglerne hver sin Vei og begge Rør
horizontale. Ved Hjælp af en Skrue kan hele Stativetdreies lidt
nedad til den ene Side, her tilhøire, saaat samtidig Jerncylinderen
falder helt ned paa Kviksølvet i Maximumsthermometret, og Glas-
eylinderen stiger helt op til Overfladen af Alkoholen i det andet,
og saaledes begge Thermometre er færdige til Anvendelse
2. Barometret.
En Sugepumpe bestaar, som bekjendt, af et længere Rør
fæstet til Bunden af en videre Cylinder, hvori bevæger sig et
tætsluttende Stempel, der er gjennemboret og forsynet oventil
med en Ventil, som aabner sig opad; ligeledes er Rørets Aab-
ning mod Cylinderen lukket med en Ventil, der aabner sig opad.
Sugepumpen virker nu i Begyndelsen derved, at Luften oppe i
Cylinderen og det dermed i Forbindelse staaende Sugerør for-
kyndes; Vandet i Beholderen under Røret stiger efter, indtil det
lidt efter lidt fylder Røretog træder op i Cylinderen, hvorfra det
derpaa saa at sige øses ud ved Hjælp af det gjennemborede Stempel.
Man forklarede før dette som en Virkning af »Naturens
Skræk for Tomrum« (b0rr0r vacui); Naturen tilstedede aldrig
noget fuldkommen tomt Rum, ved Stemplets Bevægelser opstod der
luftfortyndet eller endog lufttomt Rum i Røret, dette maatte fylde-Z,
og det skede da med hvad der var forhaanden, nemlig Vandet.
Da man i Jtalien engang vilde forfærdige en Sugepumpe,
der skulde hæve Vandet til en betydelig Høide, viste det sig imid-
lertid, at hvor godt man end konstruerede Pumpen, kunde man
ikke faa den til at trække Vand op; det vilde ikke lade sig hæve
høiere op i Røret end til 33 Fod over Overfladen af Beholderen
under. Man erklærede da, at Naturens Skræk for tomt Rum
havde sin Grændse Nogen Forklaring fandt man ikke, indtil
Jtalieneren Toricelli omtrentiMidten af det 17de Aarhundrede
erklærede, at Grunden til Vandets Stigning inde i Røret var
den atmosfæriske Lufts Tryk paa Vandfladen i Beholderen, og
at Vandet steg saa høit, at dets Tryk inde i Røret var netop
l. –»- »-—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
